Den 18. april sætter vi fokus på teatersæsonen 2016/17 med en præsentation i helt nyt format. Indtil da er der stadig ledige billetter til sæsonens sidste otte teateroplevelser.
Bl.a. understøttet af 300 svar på vores publikumsanalyse i efteråret har vi valgt at præsentere 40 års-jubilæumssæsonen på en ny måde.
SÆSONPRÆSENTATION 2016/17 mandag den 18. april
Vejle Musikteaters foyer og Café Unoden kl. 16.00-18.00
- Udvalgte producenter og teaterforeningens bestyrelse præsenterer sæsonens forestillinger
- Smagsprøver på enkelte forestillinger
- Trailere på Musikteatrets infoskærme
- Udlevering af nyt sæsonprogram
Folketeatret, Dansk Danseteater og Den Jyske Opera deltager.
Kl. 18.00 siger vi farvel til producenterne, men op til, i pausen og efter BARBEREN I SEVILLA fortsætter sæsonpræsentationen med trailere på infoskærmene, bestyrelsen til rådighed i foyeren og udlevering af sæsonprogram.
SALGSSTART OG UDSENDELSE/UDLEVERING AF SÆSONPROGRAM 16/17
Alle, der har billet til BARBEREN I SEVILLA får sæsonprogrammet med hjem. Hos alle andre, vi har adresse på, vil programmet ligge i postkassen den 19. og 20. april (hvis du kommer til sæsonpræsentationen, må du gerne tage det med hjem – så kan du jo give det sendte til en teaterinteresseret nabo, et familiemedlem eller en ven).
Også hjemmesiden er klar den 18. april, og mandag den 25. april kl. 09.00 gives salget fri – samtidig online og på bestillingssedlerne.
”…moderne, underholdende og begavet komedieaften” (JP) VINTERSOLHVERV Det Kongelige Teater Vejle Musikteater, lørdag den 5. marts kl. 17.00 |
N.A.R.G.= spektakulær halsbrækkende balanceperformance N.A.R.G. |
Strauss-operettegæstespil med EN NAT I VENEDIG EN NAT I VENEDIG |
”…glimrende ramt af Lane Lind” (GregersDH) GERTRUDE STEIN |
"Ætsende skarp samlivskomedie rummer både gyset og grinet." JyllandsPosten giver også 5 stjerner til MALAGA. Den underholdende satire om selvrealiseringsbesatte forældres ansvarsforflygtigelse kan meget vel blive sidste chance for at opleve Aarhus-teatrets spændende dramatik i Vejle, efter at teatret desværre fornylig mistede turnéstøtten. MALAGA |
SPAR OP TIL 195 KR. PR. BILLET – 3 TEATEROPLEVELSER FRA 405 KR. I ALT
Læs på hjemmesiden om de sidste tre forårsforestillinger – Folketeatrets VARMESTUEN og JEAN DE FRANCE (få billetter) samt Det Kongelige Teaters BARBEREN I SEVILLA. Nuværende abonnenter kan købe billet til én eller flere forestillinger, nye kan stadig nemt finde de 3 blandt de sidste 8 forestillinger, som giver adgang til C-pristilbuddets medlemspriser fra 135 kr. pr. billet (under 25 år: 75 kr.) – oven i købet for de bedste ledige pladser i teatret. Læs alt om C-pristilbuddet her.
Med venlig hilsen
Vejleegnens Teaterforening