Forestillingens dramatik tager hårdt fat i spændingen mellem den moderne kliché om mandighed som infantilt klovneri og den traditionelle maskuline kliché om den hårde helt; den ryster posen og skaber en dramatik som på en gang bevæger sig med humor og nærhed, men også alvor og dybe sår, hvor spørgsmålstegn omkring mandens komplekse natur bliver tydeligere og tydeligere, men samtidig større og større.
Balancen og fællesskabet bliver udfordret i denne halsbrækkende Don*Gnuforestilling. Udover at understrege uligevægten mellem mennesker i samfundet, skabes der i denne helt nye produktion, et nyt visuelt udtryk; den et halvt ton tunge drejescene medbringer en unik, allestedsnærværende og visceral følelse af fare, magt og afmagt. Den sætter et markant præg på dansernes spil og giver dem unikke muligheder for udfoldelse og manipulation af kroppen og scenen.
Instruktion/Koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen og Cristoffer Brekne
Senografi Siggi Palmason
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |