Jazzet juleshow med stjernedansere, Julesang & Messingklang og et brag af en nytårskoncert
Den 16. og 17. december og den 5. januar frister tre genveje til den ultimative jule- og nytårsstemning. Geniale gaver til advent eller Jul. Til én, du holder af eller bare til dig selv. Ja, sådan set er alle 20 teateroplevelser i resten af sæson 23/24 geniale gaveidéer. Det samme er et gavekort fra 100-5.000 kr.
Se alle 20 oplevelser på TEATERVEJLE.DK eller KØB GAVEKORT HER
Juleshow med de største stjerner og Chris Minh Doky Band
”Chris Minh Doky serverer julegodter for både ører og øjne i det jazzede juleshow Dance Ballerina Dance, der er en elementært underholdende krydsning mellem danseteater og showjazz, som man simpelthen ikke kan blive andet end i godt humør af.” (Detskuduse.dk)
Billetsalget er flyvende
Det første af overskriftens orkestre er, hvad Informations Anne Middelboe Christensen beskriver som "Chris Minh Doky's velspillende seksmandsorkester". 700 har allerede sikret sig billet til det jazzede juleshow med mere end 30 herlige hits fra Frank Sinatra og Ella Fitzgerald til Aretha Franklin og Ray Charles.
Bemærk, at der er efterarrangement med Teatersolisterne. Læs mere sidst i nyhedsbrevet.
DANCE BALLERINA DANCE
Live Nation og Lion Musicals med 11 dansere fra bl.a. den Kgl. Ballet
Vejle Musikteater, lørdag den 16. december kl. 20.00
Læs mere, se trailer og køb billetter her
JULESANG & MESSINGKLANG
Kom i julestemning og syng med
Efterhånden en herlig juletradition
Operakoret giver vist sig selv, og overskriftens andet orkester er Prinsens Musikkorps. Det er fjerde gang, vi i Vejle får chancen for at synge julen ind i og sammen med det supermusikalske selskab. Igen med et varieret program af klassisk og nyere musik og sang – festligt dirigeret af Christopher Lichtenstein – og med lejlighed til at synge med på udvalgte, velkendte toner.
JULESANG & MESSINGKLANG
Den Jyske Operas Kor og Prinsens Musikkorps
Vejle Musikteater, søndag den 17. december kl. 16.00
Læs mere og køb billetter her
ET BRAG AF EN NYTÅRSKONCERT
Sønderjyllands Symfoniorkester med klassiske ørehængere,
smægtende wienervalse og festlige sange og arier
Med Jesper Buhl som konferencier og prisvindende svenske Jon Svinghammar som dirigent kan vi se frem til en både sprudlende og fremragende nytårskoncert. Overskriftens tredje orkester er selveste Sønderjyllands Symfoniorkester, og de to solister er den dansk/norske sopran Brit-Tone Müllertz og den engelske tenor Michael Bracegirdle. (Foto er fra 2023-koncerten, hvor Julie Steincke og Frederik Rolin var solister)
1. balkon er åbnet, men der er også et antal ledige pladser på gulvet.
Bemærk, at der er efterarrangement med Teatersolisterne. Læs mere sidst i nyhedsbrevet.
NYTÅRSKONCERT
Sønderjyllands Symfoniorkester og to skønne solister
Vejle Musikteater, fredag den 5. januar 2024 kl. 19.30
Læs mere og køb billetter her
FLERE BILLETTER I SALG
Margrete I blev helt udsolgt umiddelbart efter udsendelsen af sidste nyhedsbrev, men vi har heldigvis fået lov af Teatret Møllen til at sætte lidt flere billetter i salg. Derfor tager vi også det historiske og psykologiske drama fredag den 8. december om en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvinder med igen.
"Et perfekt eksempel på, hvor lidt der skal til for at skabe en forrygende teaterfortælling, hvis blot man bruger de få midler, man har, på den rigtige måde.”
|
TEATERSOLISTERNE
Det helt nye initiativ fra én af vores teatergængere fik en superhyggelig debut. Vi var 9, som efter Den Jyske Operas RAVNEN fulgtes ad til Paladspassagens vinbar til et glas og en snak.
Går du selv, eller kender du nogen, som går i teatret alene eller som går sjældnere eller aldrig i teatret, fordi det er hyggeligere at være flere, og har du lyst til at mødes til en lille snak bagefter, så er Teatersolisterne svaret.
Måske fører snakken til andre mødesteder eller andre forestillinger, men foreløbig har vi valgt disse:
- DANCE BALLERINA DANCE lørdag den 16. december
- NYTÅRSKONCERT fredag den 5. januar og
- INDENFOR MURENE tirsdag den 20. februar
Tilmelding er ikke nødvendig – efter forestillingerne samles vi i Musikteatret ved baren i nichen over for hovedindgangen og følges ad derfra.
På den anden side vil det være dejligt at vide, hvor mange der kunne finde på at deltage, så du må meget gerne sende en mail til kontakt@teatervejle.dk, hvis idéen har din interesse. Så skal vi også nok skrive direkte til dig i god tid før kommende arrangementer.
SKOLER/UDDANNELSESSTEDER
Heldigvis udnytter rigtig mange undervisere allerede, at TeaterVejles forestillinger er oplagte til inddragelse i undervisningen, og at der til en del af dem er udarbejdet undervisningsmateriale. Men der er bestemt plads til flere. Tjek hjemmesiden eller hent en stak sæsonprogrammer og tag en snak med din lærer eller din klasse.
Billetpris under 25 år og studerende fra 85 kr. til langt de fleste forestillinger. Nu inkl. gratis garderobe.
5.100 FØLGER OS PÅ FACEBOOK
Følg med i forestillingernes tilblivelse, læs foromtaler og anmeldelser, se trailere og billeder – det er godt at vide, hvad man glæder sig til. Følg os på Facebook her
HVIS DU VIL VÆRE MED TIL AT SPREDE TEATERGLÆDEN…
…gør det en kæmpeforskel, hver gang du klikker på synes om, kommenterer, tagger et par venner, du vil friste til at tage med i teatret eller ligefrem deler opslagene. Jo mere interaktion med et opslag, jo flere bliver det vist til.
FØLG OS OGSÅ PÅ INSTAGRAM: UNGTTEATERVEJLE
Teaterforeningens unge initiativgruppe arbejder aktivt med at få flere unge i teatret. Følg endelig selv med, og sig det videre til familiens og andre unge.
Vil du være frivillig i initiativgruppen? Send en mail til info@ungtteatervejle.dk.
Med venlig hilsen og, hvis ikke vi ses eller skrives ved i mellemtiden, rigtig glædelig jul og godt nytår!
VEJLEEGNENS TEATERFORENING