Syng julen ind med Den Jyske Operas Kor og Prinsens Musikkorps. Musikchef på Den Jyske Opera, Christopher Lichtenstein, dirigerer også i år igennem et program, der rummer et udvalg af gammel og ny, religiøs og verdslig, højstemt og festlig julemusik.
Som publikum kan du glæde dig til både kendte favoritter og måske også nye bekendtskaber. Koncertprogrammet rummer især gamle og nye danske og engelske toner for både kor og messingensemble. Traditionen tro vil der igen i år være mulighed for, at publikum kan synge med på julesalmer i selskab med det store operakor og det prægtigt klingende messingensemble.
Den Jyske Operas kor og Prinsens Musikkorps
Dirigent Christopher Lichtenstein
Foto Den Jyske Opera
Priskategori 2 |
Løssalg |
Børn & unge |