Den første dramatisering af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop. ´Kvinde kend din krop´ vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975.
Som rødstrømpernes kampskrift i kvindelig selvopdagelse og selvrespekt var den revolutionær. Siden er den blevet ikonisk, mindre politisk og efterfølgende har hvert årti fået sin årgang.
Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv.
Tilsat humor og krop, går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress.
Så tag veninderne, mor og datter med under armen til en kærlig og nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre. Og glem ikke far og søn. For mand vil da kende sin kvindes krop.
KVINDE KEND DIN KROP produceres i samarbejde med det norske Rogaland Teater i Stavanger. Iscenesættelsen er lagt i hænderne på den prisbelønnede instruktør Kamilla Wargo Brekling.
Forestillingen spillede sidste sæson på Mungo Park i Allerød med stor succes og blev forlænget med 50 forestillinger.
Medvirkende
Maria Rich, Kasper Leisner
Instruktion: Kamilla Wargo Brekling
Scenografi: Helle Damgaard
Støttet af Turnénetværket
Priskategori 3
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.