Rammen for PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT er noget, vi alle kan nikke genkendende til, nemlig parmiddagen. Dog med det tvist, at denne middag til fulde åbenbarer, hvor lidt man kan have tilfælles, selvom man mener, man er bedste venner.
To par mødes til middag efter seks års adskillelse. Det ene par, Liz og Frank, er blevet i de trygge vestlige omgivelser og har fået et barn – og deres dårlige samvittighed over egen velstand gør, at de sender en del af deres overskud til de nødlidende i Afrika.
Det andet par, Carol og Martin, har derimod tilbragt de sidste seks år med at yde lægehjælp i Den Tredje Verden. De har til gengæld problemer i deres eget forsømte forhold uden børn. Gensynet parrene imellem forløber derfor alt andet end fredeligt. De misunder mærkeligt nok hinanden, selvom det er tydeligt, at ingen af dem er lykkelige, og utroskab, livsløgne og skrøbelige eksistensgrundlag oprulles gradvist i løbet af middagen.
Det perfekte liv viser sig at være en løgn, og hvordan skal man kunne redde verden, hvis man ikke engang kan redde sig selv?
Det stærke skuespillerhold består blandt andre af Marina Bouras, set i eksempelvis “Ørnen” og “Rejseholdet”, og Ken Vedsegaard, kendt fra tv-succeserne “Krøniken” og “Forbrydelsen 2”.
Medvirkende
Ken Vedsegaard, Marina Bouras, Jacob Weble og Susanne Storm
Dramatiker: R oland Schimmelpfennig
Oversættelse: Kristian T. Erhardsen
Iscenesættelse: Simon Boberg
Scenograf: Edward Lloyd Pierce
Priskategori 3
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.