Puccinis mesterværk, Tosca, er det indlysende valg som afskedsturné for operachef og dirigent Giordano Bellincampi, der efter 8 år i spidsen for Den Jyske
Opera drager på turné i hele landet i spidsen for samtlige forestillinger i alle landsdele.
Tosca er en af de mest elskede operaer i repertoiret, og den bjergtager såvel operakendere som nybegyndere med sin lidenskabelige musik og fortættede drama om begær efter kærlighed og magt.
Elisabeth Linton er en af Skandinaviens mest succesfulde operainstruktører, og hun vender tilbage til Den Jyske Opera med denne klassiske opsætning, hvor handlingen udspiller sig i Rom i juni 1800. Ingela Brimberg og Victoria Nava alternerer i titelrollen, og med romeren Bellincampi i spidsen for det internationale solisthold, Herning Kirkes Drengekor, Den Jyske Operas Kor og den store besætning i Odense Symfoniorkester er der lagt op til en på alle måder stor turnéforestilling.
Operaintroduktion:
Vi inviterer alle, der har købt billet til "Tosca" til et introduktions-arrangement fredag den 15. marts 2013 kl. 17.00 i Jacob Gade Salen. En repræsentant for Den Jyske Opera vil fortælle om aftenens forestilling.
Medvirkende
Musikalsk ledelse: Giordano Bellincampi
Iscenesættelse: Elisabeth Linton
Scenografi: Herbert Murauer
Orkester og kor: Odense Symfoniorkester og Den Jyske Operas Kor
Musik: Giacomo Puccini
Libretto: Luigi Illica og Giuseppe Giacosa
Priskategori 4
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.