Forestillinger

PÅ LOFTET SIDDER KRISEN

PÅ LOFTET SIDDER KRISEN
De sidste gange, vi har haft Jacob Morild og Café Liva i byen har interessen krævet ekstraforestillinger, og nu som årets entertainer 2023 (CPHCulture) og 4 mand høj – hvad skal det ikke ende med?
torsdag den 12. december 2024 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

For tredje gang kommer Cafe Livas traditionsrige julekabaret på landsdækkende turné, og igen er det med Karsten Jansfort, Thomas Pakula, Morten Wedendahl og Jacob Morild – sidstnævnte har traditionen tro også skrevet og instrueret forestillingen. Og atter bliver samtlige julens traditioner, fortællinger, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften uden nogen som helst garanti for, hvor de lander – thi:


Vi lever i krisernes vakuum, hvor verden er om muligt endnu mere af lave end før i verdenshistorien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det – og det ser rigtig nok sort ud:

Atter krig på Europæisk jord; klimakrise med udsigt til jordens undergang; og samtidig rokker konspirationsteorier og generel polarisering ved tingenes tilstand – men den største krise i de små familier er nu engang: SÅ er det jul igen!

Og hér opstår så følgende spørgsmål: Er udtrykket ”en hvid jul” mest krænkende for klimaet eller bare bund racistisk? Bør sangen ”Jeg så julemanden kysse Mor” ikke både undergå et #metoo-tjek og lige generelt kønsopdateres? Mon Christiansborgs største julefrokost bliver løsgængernes, nu hvor de efterhånden udgør den Folketingsgruppe med flest medlemmer? 


Anmeldelse 

6-stjerner

I år overgår den sig selv! 

– Frederiksborg Amts Avis

5-stjerner

Underholdende, skarpt satirisk og ikke mindst særdeles musikalsk! 

– Jyllands-Posten 

5-stjerner

Stiletspids satire! 

– Iscene.dk 

Medvirkende

Karsten Jansfort, Jacob Morild, Morten Wedendahl, Thomas Pakula

Manuskript Jacob Morild 

Dramatisering Jacob Morild 

Instruktion Jacob Morild 

Komponist Morten Wedendahl og Thomas Pakula 

Teknik Jesper Fremdø 

Foto Britta Fogsgaard 


Aldersgruppe: Fra 16 år 


Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere