Årets familieforestilling fra Folketeatret er en livlig og humoristisk version af den kendte fortælling om Robin Hood og hans bande, som huserer i Sherwoodskoven og stjæler fra de rige for at give til de fattige.
Der er både eventyr, romantik, slåskampe og en ærlig harme over social ulighed på spil i ROBIN HOOD, og mange af de elskede figurer og scener, som vi husker, er også med: Den ikke helt fromme Broder Tuck, den stærke lille John, som er mester i stokkekamp, Sheriffen af Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Prins John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard og ikke mindst Lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydningskonkurrence.
Men ikke alt er ved det gamle, for kvinderne omkring denne kække bande af mænd slår fra sig mindst lige så godt som mændene, som de er overlegne i både kløgt, mod og bueskydning. Det er også kvinderne, der spiller en afgørende rolle, da Robin Hoods sans for livets uretfærdighed vækkes. Vi oplever Robins udvikling fra ubekymret drengerøv til bevidst, ung mand, der tager ansvar for at ændre samfundets uretfærdigheder. Hvis vi ikke hjælper hinanden, er vi ilde stedt.
Vi kender historien, men denne ROBIN HOOD overrasker med en befriende, humoristisk og musikalsk teaterleg.
Christopher Læssø, Emilie Rasmussen, Jesper Riefensthal, Josefine Tvermoes, Mathias Sprogøe Fletting, Morten Christensen, Jon Lange og Magnus Bruun
Dramatiker Ken Ludwig
Oversættelse Henrik Lykkegaard
Instruktion Frede Gulbrandsen
Scenografi Julie Forchhammer
Koreografi Sofie Akerø
Kapelmester og musikere Jullie Hjetland, Kirstine Lindemann, Hans Find Møller
Alder fra seks år
Foto Gudmund Thai
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |