Er du nogensinde blevet forladt? Skilt? Gået fra? Eller bare afvist, igen igen?
SÅ er SMASK noget for dig!
I en lille efterårsmørk flække møder vi tre forskellige mennesker, der alle bliver slået omkuld af det smask, der rammer, når man bliver forladt.
De befinder sig i det absurde, komiske og nærmest uhyggelige stadie lige efter, at kærestesorgens mørke skyer trækker ind over dem; den desperate, ynkelige, sårbare og smågale tilstand, som vi alle sammen kender, når man bliver alene igen.
Det unge instruktørtalent Anastasia Nørlund undersøger med SMASK, hvad der sker med det moderne menneske, når det forlades – hvordan klarer vi det at blive fravalgt i en verden, hvor vi er vant til at få det, vi vil have?
Intet mindre end hele tre fremadstormende dramatikere: Zakiya Ajmi (romanen Vulkan), Rasmus Krone og Marie Bjørn (GALATHEA3000) kommer med deres bud i denne sammenflettede multiplotfortælling.
Sara Fanta Traore/Rikke Westi, Nana Morks og Henrik Prip
Iscenesættelse og bearbejdelse Anastasia Nørlund, Zakiya Ajmi og Rasmus Krone
Oprindelig idé Marie Bjørn
Deviset og bearbejdet af Anastasia Nørlund
Scenografi Frederikke Dalum
Lyddesign Emil Bøll
Lysdesign Mikkel Givskov
Fotograf Zuhal Kocan
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |