Shakespeares udødelige tragedie om Romeo og Julie er over hele verden blevet synonym med den store, ægte og rene kærlighed. En kærlighed så stærk, at den tør alt.
Ved første blik forelsker Romeo og Julie sig. Men Romeo er en Montague og Julie en Capulet. De to slægter ligger i voldsom strid med hinanden og vil aldrig tillade Romeo og Julies kærlighed. Samtidig er Julie lovet væk til en ung adelsmand ved navn Paris, og brylluppet skal snart finde sted. Munken Lorenzo finder på en udvej. Han giver Julie en flaske med sovemedicin, som gør, at hun falder i en dødlignende søvn og på den måde kan undgå sit bryllup med Paris.
Når hun er bisat i Capuletternes gravkammer, vil hun efter 42 timer vågne op igen. Lorenzo vil give Romeo besked, så han kan hente hende, og de sammen kan flygte. Det er en farlig plan, og farlige planer har det med at gå galt…
Shakespeare skrev tragedien i 1594, og Folketeatrets forestilling er skabt med respekt for den klassiske tekst i en iscenesættelse, som går lige til hjertet.
I hovedrollerne som Romeo og Julie ses Anders Juul og Neel Rønholt.
Se den og tag dine store børn eller børnebørn med, så de kan få lov til at opleve verdens største kærlighedshistorie.
Medvirkende
Anders Juul, Neel Rønholt, Ditte Gråbøl, Henrik Birch, Julie Carlsen, Søren Hauch-Fausbøll, Peder Holm Johansen, Mikkel Boe Følsgaard, Thomas Jacob Clausen, Jon Lange, Nikolaj Bjørn-Andersen og Peter Pilegaard
Manuskript: William Shakespeare
Instruktion: J ens August Wille
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Oversættelse: Niels Brunse
Priskategori 3
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.