SHINPAI SHINAIDE er en bevægende og atmosfærisk forestilling om kærlighed, sorg og accept, der kombinerer Butoh-dans, video og oprindeligt komponeret musik, og fusionerer de forskellige elementer i en sømløs strøm af billeder og lyd.
Reumertjuryens motivationer
Nominering til Årets Performer: ”Som performer præsterede Yael Gaathon en sjælden kombination af det fysiske og det åndelige i sin betagende forestilling om tsunamiens ofre og om de efterladte. Hun er en kompromisløs udøver af japansk Butohdans, og hendes særlige fordybelse bragte publikum helt tæt på sorgen. Uden for tid og sted.”
Nominering Årets Performance: ”Den japanske tsunami, der krævede så mange ofre, forvandlede sig til et scenisk sansebombardement i denne sfæriske dokumentarperformance om ofrenes familier, der indtalte beskeder i en opsat vindtelefonboks. Her blev lydene i vinden forvandlet til næsten ubærlige kropsudtryk for sorg – med Butohdansens langsomhed, tidløshed og bizarre skønhed.”
Anmeldelse
”Shinpai Shinaide – Don’t Worry About Us” er en visuel smuk og positivt udfordrende danseoplevelse… ”Shinpai Shinaide” skaber stemninger og får en til at stille spørgsmål… Og måske kan forestillingen tillige flytte ens måske lidt fastgroede syn på, hvad scenekunst er og kan være. – STIFTEN.DK
Mulighed for workshop – læs mere om danse- og dramaworkshops på bagsiden af sæsonprogrammet 21/22.
Yael Gaathon
Koncept, koreografi, scenografi, kostume Yael Gaathon
Videodesigner Masashi Nagara
Komponist Tamar Muskal
Lysdesigner Peer Mariboe
Musiker Kojiro Umezaki
Foto Blue Cliff
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |