Forestillingen Sirene i Vejle Musikteater den 4. marts 2021 er flyttet til den 10. juni 2021 kl. 19.30.
Salen er ombooket med Coronaafstand, og alle med billet til forestillingen har modtaget nye billetter.
OM FORESTILLINGEN:
SIRENE er inspireret af de græske mytologiske væsener, der med sang lokker sømænd til at kaste sig i havet. Kun Odysseus formår i følge myten at modstå og overleve sirenerne ved at give sin besætning voks i ørene og binde sig selv til masten på sit skib. Værket genfortæller ikke myten, men tager afsæt i de psykologiske temaer om ensomhed og længsler, der ikke bliver indfriet og bliver drivkraft og kilden til kreativitet.
Forestillingen er blevet forrygende modtaget af både anmeldere og publikum verden over, og nu er tiden kommet til en dansk opsætning – som også mange danske publikummer har efterlyst.
SIRENE har blandt andet i Havanna modtaget Villanuevaprisen for bedste udenlandske forestilling i 2018 og har tidligere turneret til New York, Baku, Rom, Athen, Biarritz, Tyskland og Stockholm.
Anmeldelse
Sirene har alle kendetegnene af et mesterværk… Et både sart og meget fortættet værk, der udstråler en følelse af sandhed, og er realiseret med en sjælden udtryksfuld klarhed.
– LA REPUBLICA
Medarrangør: Vejle Musikteater
Introduktion
Det har tidligere været oplyst, at der var introduktion til forestillingen. Det er der desværre ikke.
Dansk Danseteaters internationale dansere
Koreografi Pontus Lidberg
Dramaturg Adrian Gua Silver
Kostumer Karen Young
Musik Stefan Levin, Franz Schubert
Lysdesign Raphael Frisenvænge Solholm
Projektioner Jason Carpenter
Foto Sarah Melchiori
Priskategori 1+ |
Løssalg |
Børn & unge |