Ny udsættelse er nu på plads med producent og Musikteater. I stedet for som oprindeligt planlagt den 21. januar får vi besøg af Teatergruppen Øjeblikke i Vejle søndag den 16. maj. Alle med billet har fået direkte besked.
Vi minder om, at de oprindelige billetter (21. januar 2021) gælder til den nye dato.
Kom i god tid, Vejle Musikteater er helt klar til at tage imod jer allerede fra kl. 15.00.
Husk at vi nu skal bære mundbind på vej ind og ud, og at du skal fremvise et gyldigt coronapas. Hav derfor dit coronapas klar til fremvisning i døren sammen med din billet. Brug app’en ”Min Sundhed” og tryk -> Coronapas (i menu’en i bunden af app’en) -> og tryk herefter COVID-19 test eller COVID-19 vaccination, hvor du nemt kan fremvise en negativ test eller, at du er færdigvaccineret.
BEMÆRK, AT DE NUMMEREREDE PLADSER ER SUSPENDERET. Med et publikum på kun ca. 100, sørger I selv for at vælge pladser og sætte jer enkeltvis, parvis eller gruppevis med et sædes afstand til andre.
Tryghed og drikkevarekøb på forhånd:
Læs om Coronaretningslinjerne i Vejle Musikteater her, og hvis I har købt billetter for andre, så orienter også dem grundigt.
OM FORESTILLINGEN:
Forestillingen handler om at være det sted i livet, hvor næsten alle andre omkring én finder vej og retning (eller i hvert fald virker som om de gør), mens man selv gerne vil nå bare en tur til på interrail eller lige være fuld bare en gang mere, inden man skal have børn. Og vil man overhovedet have børn? Og er det okay at være 30 og stadig ikke være klar til at få børn?
I en blanding af Joni Mitchells sange og egne skrevne tekster vil de behandle de spørgsmål, der popper op i os, der hvor vi selv er lige nu.
Er det bedre at være fri end at have fundet sin vej?
Er man en dårlig datter, hvis man ikke lægger et billede af sin mor ud på instagram på mors dag?
Og må man gerne starte på sin 4. uddannelse som 35-årig? Og skal man i så fald tage med på rustur?
Hvornår er man for gammel til at drikke sig så fuld, at man brækker sig?
Skal man være forelsket i sin kæreste hver dag?
Er mor en beskyttet titel?
Elsker man ikke sit barn nok, hvis man køber en brugt barnevogn?
Skal vi lære at sætte pris på babygylp eller stadig ønske Champagne?
Skal man bryde normen og gå mod strømmen.
Forestillingen er ikke lineær, men er opbygget af små forskellige situationer og relationer mellem kvinder. Lige fra fremmede til søstre, til veninder og til kærester. Nogle af karaktererne optræder flere gange i forskellige situationer, og skaber dermed en rød tråd. På samme måde gør Joni Mitchells sange, som optræder i både brudstykker og i fuld længde. Teksterne er humoristiske og ærlige, og er i høj grad inspireret af vores egne og vores omgangskreds’ erfaringer og tanker.
Kristine Marie Brendstrup, Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet, Henriette Katrine Lund og Jesper Balslev
Tekster Joni Mitchell og Øjeblikke
Kunstnerisk konsulent Anna Malzer
Foto Jesper Tønnes & Hein Photography
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |