Forestillinger

JEG ER SILAS

JEG ER SILAS
HiLS DiN MOR og Folketeatret præsenterer ny dansk dramatik om ikke at kunne identificere sig med det køn, man er blevet tildelt ved fødslen og et indblik i de unges forståelse af køn og kønsidentitet.
torsdag den 19. november 2020 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

Vi er helt klar til at tage imod jer fra kl. 19.00. Vi bliver ca. 100, og der er sat rigeligt med stole op i Jacob Gade Salen, så vi alle kan sidde med afstand.

MEN VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT NUMMERERINGEN AF PLADSERNE/BILLETTERNE PÅ GRUND AF COVID-19-RETNINGSLINJERNE ER SUSPENDERET.

I Jacob Gade Salen har I selv ansvaret for at vælge pladser med afstand. Fyld op forfra og sæt jer enkeltvis, parvis eller gruppevis, med et sædes afstand til andre.

Respekter medarbejdernes eventuelle anvisninger, og vær især opmærksom på – efter forestillingen – at blive siddende, til Musikteatrets medarbejder viser, at det er jeres tur til at forlade salen.

Husk at vi nu skal bære mundbind på vej ind og ud.

Indgang til Jacob Gade Salen er indgangen mærket EF (til højre for hovedindgangen). Billettering sker allerede ved indgangen, og publikum til Jacob Gade Salen holdes helt adskilt med egne toiletter og egen garderobe.

Tryghed og drikkevarekøb på forhånd:

Læs om Coronaretningslinjerne i Vejle Musikteater her: Praktiske oplysninger, og hvis I har købt billetter for andre, så orienter også dem grundigt.

Vær især opmærksom på:

  • Drikkevarekøb er kun muligt ved forudbestilling på https://www.vejlemusikteater.dk/nem-pause/
  • Billettering sker ved indgangene til selve Musikteatret, som åbnes kl. 19.00
  • Ophold i foyer skal undgås ved - med afstand - at gå direkte til teatersalen
  • I eventuelle pauser bliver publikum siddende i salen, bortset fra toiletbesøg
  • Efter forestillingen bliver alle siddende, indtil Musikteatrets medarbejdere række for række viser, at det er ens tur til at gå ud

OM FORESTILLINGEN:
Signe er lige startet på en ny skole og skal snart konfirmeres, men føler sig ikke tilpas i kjole. Det kan godt være lidt svært, når ens mor har blonder på hjernen. 


Signe har sammen med barndomsvennen Asger skabt et fantasiunivers omkring figuren Kong Silas, der er skovens beskytter og som kommer fra en anden galakse. Silas er strandet på jorden, indtil han trygt kan vende tilbage til sin planet. Signe tegner videre på universet, selvom Asger for længst har fundet andre interesser.


Der opstår et venskab med den lidt ældre Hedwig, som udfordrer normerne med sin tøjstil og har en idé om, hvem ham Silas er. 


En coming of age-forestilling om kærlighed, køn, identitet, seksualitet, venskab og familie.


HiLS DiN MOR modtog Lauritzenfondens Børne-/Ungepris i efteråret 2017 for at have børne- og ungemålgruppen i fokus og for at tage hånd om et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Teatret modtog ligeledes Danmarks Teaterforeningers Børne-/Ungdoms-/Familieteater pris i 2018, og samme år modtog forestillingen FUCKING ÅMÅL en Reumert i kategorien Årets Børne-/Ungdomsforestilling. I 2019 modtog teatret Horsens Børneteaterpris som uddeles på Horsens Teaterfestival.


Familieforestilling fra 12 år.

Medvirkende

Mio Lambers, Rikke Westi, Maria Carmen Lindegaard, René Benjamin Hansen 

Instruktør Mia Lipschitz

Scenograf Katrine Gjerding 

Lyddesign Jes Theede 

Lysdesign Flora Brandt 

Koreograf Beck Heiberg 

Foto Gudmund Thai


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere