Det begynder at blive koldt om fødderne

FORESTILLINGEN ER UDSOLGT

Vi er helt klar til at tage imod jer torsdag fra kl. 19.00. Der er sat rigeligt med stole op i Jacob Gade Salen, så vi alle kan sidde med afstand, MEN VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT NUMMERERINGEN AF PLADSERNE/BILLETTERNE ER SUSPENDERET!

Med et publikum på kun 98, sørger I selv for at vælge pladser. Fyld op forfra og sæt jer enkeltvis, parvis eller gruppevis med et sædes afstand til andre.

Læs venligst disse helt konkrete forholdsregler grundigt, og hvis I har købt billetter for andre, så sørg for, at de også får beskeden. Rigtig god fornøjelse.

Tryghed i teatret

Vejle Musikteater følger myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer angående forsamlinger, afstand og rengøring.

Vær særligt opmærksom på disse helt konkrete forholdsregler, som skal sikre et trygt teaterbesøg:

Før forestillingen

Vær opmærksom på, at der ikke er adgang til at købe drikkevarer – Musikteatrets barer er indtil videre lukket. Du kan til udlevering før forestillingerne bestille drikkevarer/drikkevare-/snackpakker på Musikteatrets hjemmeside: https://www.vejlemusikteater.dk/nem-pause/

Garderobe

Trængsel skal undgås, så den gratis garderobe er indtil videre ikke tilgængelig, og på grund af smittefaren er det ikke tilladt at tage overtøj med ind i teatersalene. Hvis du medbringer overtøj, må du være klar til at betale 20 kr. for betjent garderobe.

Ved ankomst

Kom i god tid, dørene åbnes nu allerede 30 minutter før forestillingerne, og når du har vist billet allerede ved indgangen til teatret, skal vi bede dig undgå ophold i foyerområdet eller kødannelse ved at gå direkte til Jacob Gade Salen.

Pauser

Der er ikke pause i ”Det begynder at blive koldt om fødderne”. I andre forestillinger, hvor der er pause, bliver publikum, bortset fra toiletbesøg, siddende i teatersalen.

Efter forestillingen

er der brug for lidt ekstra tålmodighed. Igen må vi undgå kø. Følg instrukserne over lydanlægget, og bliv siddende, til du kan forlade din plads med god afstand.

Om forestillingen:

Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, en Reumert, teaterpokal og talrige andre anerkendelser. Hans Rønne har en helt særlig evne til at tage store, eksistentielle spørgsmål helt ned på jorden og marinere dem i underfundig humor og underspillet tragik.

Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker. Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Disse triste begivenheder sammenholdt med det faktum, at tidsskriftet Ældre Sagen er begyndt at dumpe ind gennem mandens brevsprække, har bevirket, at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Ganske vist har han ikke en formodet udløbsdato at bekymre sig om, som det var tilfældet med hans kræftsyge ven; Hvad vil det sige at dø? Hvad vil det sige, at være død? Er det ren biologi og evig glemsel, eller er der noget mere derude? (eller derinde?) En Gud? En sjæl som forlader kroppen? Et efterliv? En opstandelse?

Han er overbevist om, at en grundlæggende forudsætning hvis man ønsker at søge sandheden er, at være åben, kritisk, undersøgende og nysgerrig. Derfor lytter han interesseret til en række vidt forskellige ”fagfolk”, som alle har døden tæt inde på livet. Hans egen læge, hans alvorligt syge ven, patologen fra hospitalet, ateisten fra busreklamerne, hans clairvoyante underbo, den lokale præst.... og sidst men ikke mindst naboens lille pige, som lige har begravet sin elskede kat.