ELVERHØJ – men tonen er lav

Billetten har nu tilrettet salsplanen, så vi kan overholde Covid-19-retningslinjerne og I kan gå trygt i teatret til den to gange udsatte forestilling.

De sidste 80 ledige billetter er i salg med automatisk Coronaafstand.

BILLETTER KØBT FØR FREDAG DEN 11. SEPTEMBER
Med mindst 400 solgte billetter er vi for mange til unummererede pladser, hvor I selv sætter jer med afstand, og da der naturligvis også er prisforskel på billetterne, har der ikke været nogen vej uden om at bede Billetten om at omfordele alle pladser, så der er et ledigt sæde mellem alle ordrer*.

Fredag den 11. september blev der derfor sendt nye billetter til alle, og tidligere billetter er annulleret.

Hver prisgruppe er række for række flyttet til de bedst mulige pladser i samme prisgruppe. Enkelte X-billetter kan have fået en god A-plads og omvendt, og vi er sikre på, I alle vil vise forståelse for de særlige hensyn til afstand og tryghed.

*HVIS I skulle have købt billetter på samme ordre, men har brug for at sidde med et tomt sæde imellem jer, kan I ved henvendelse til en placøse få anvist andre af de mange ledige pladser.

VIGTIGT NYT OM TRYGHED I TEATRET:
Vejle Musikteater følger myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer angående forsamlinger, afstand og rengøring, og her kan du læse de helt konkrete forholdsregler om bl.a. tre indgange, tidlig indlukning, drikkevarekøb på forhånd og meget mere:

https://www.teatervejle.dk/Praktiske-oplysninger.129.aspx

Hvis du skal i teatret, beder vi dig læse grundigt og orientere dem, du følges med, ligeså grundigt.

OM FORESTILLINGEN
Figaros kaster sig over et klenodie i dansk teaterhistorie, nemlig nationalforestillingen Elverhøj. Hos Figaros får den undertitlen: men tonen er lav. Originalplottet lyder således: Grev Walkendorf har ladet to børn bytte for egen vindings skyld. Han udgiver sin spæde broderdatter for at være Elisabet Munk. Og en bondekone får mod en net sum penge den lille Elisabet i sin varetægt, men en aften forlader hun den lille ved elverhøjen. Mor Karen kommer forbi stedet, hun tager barnet med sig hjem, og i den fattige hytte opdrages nu den adelsfødte Elisabet Munk, der nu kaldes Agnete. Hun vokser op til at være en smuk jomfru, og rygterne på egnen sætter hende i forbindelse med elverfolket. Ved elverhøjen har hun mødt den ædle ridder Ebbesen, der kommer til at elske hende. Men han skal – mod sin vilje – holde bryllup med jomfru Munk på Højstrup (altså med det forbyttede barn). Kong Chr. 4 har befalet det!  Uventet kommer kongen til Tryggevælde og hører om sagnet, der siger, at han ikke tør gå over åen og ind i Elverkongens rige. Men kongen går over åen med ordene: ”Vel er jeg ikke Cæsar og vel er dette ikke Rubicons bølger, men dog siger jeg: Jacta est alea.”  

Figaros opdaterede udgave af Elverhøj får stort set samme dramatiske forløb, men den revideres (kraftigt) af de medvirkende og ud over de allerede indlagte sange tilsættes der mere musik og komik. Og så kan det heller ikke undgås, at en forbryderbande blander sig, ikke blot i ouverturen til Elverhøj, men i selve handlingsforløbet.