I den kendte og elskede operette-komedie MØD MIG PÅ CASSIOPEIA vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv. På Alhambra Teatret har komponist Berger svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical. Og med både teatrets direktør og sin ekskone – teatrets primadonna – på nakken, er han ved at give op, da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.
Musikkens muse gjorde det også godt, da Kai Normann Andersen komponerede sangene til MØD MIG PÅ CASSIOPEIA: Mange kan nynne med, når den enlige lille muse, har det sværer‘ end man tror; når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur; når der flyves med ud i det himmelblå; når det forelskede par tager den allersidste dans, før de går hjem; og når hele byen synger, da Titina gik til bal.
MØD MIG PÅ CASSIOPEIA klinger af sjæler efter sjæler, hit efter hit, som får eroterne til at flagre på scenen, og – hvem ved – måske også temperaturen til at stige og latteren til at gjalde i salen.
Karin Nordly-Holst, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Nina Maria Schødt Lybæk-Hansen, Kristoffer Sass, Rasmus Faartoft, Tanja Dræberg m.fl.
Tekst Flemming Lynge og Børge Müller
Musik Kai Normann Andersen
Instruktion Kasper Wilton
Bearbejdelse Vase & Fuglsang
Scenografi Marie í Dali
Koreografi Jeanette Binderup-Schultz
Kapelmester Jens Krøyer
Foto Gudmund Thai
Priskategori 2 |
Løssalg |
Børn & unge |