CHOPIN DANSER af tidligere kunstnerisk leder Tim Rushton blev oprindeligt skabt til Operaens foyer i august 2017 som et forstudie til denne forestilling. Frédéric Chopin, også kaldet klaverets digter, var både teknisk nyskabende, fantasifuld og poetisk søgende. Han kunne om nogen få klaveret til at synge.
Det bragende energiske værk KRASH af den eftertragtede koreograf Alessandro Sousa Pereira er aftenens andet værk. KRASH er fyldt med vildskab og maskulin kropsenergi inspireret af sammenstødet mellem forskellige kulturer. Værket tager afsæt i digtet med samme titel forfattet af den danske poet Niels Frank, men KRASH er samtidig en ode til Pereiras brasilianske rødder, både hvad angår trin, udtryk og musik. Musikken har udgangspunkt i de sensuelle rytmer vi kender fra Latinamerikas folke- og populærmusik.
Der er artist talk efter forestillingen.
Danseworkshop samme dag
Læs mere på UNGTTEATERVEJLE.DK
Introduktion
Repræsentanter fra Dansk Danseteater fortæller om aftenens forestilling i Jacob Gade Salen kl. 18.30 - ca. 19.00.
Arrangementet er gratis.
Anmeldelser
Rushton lytter som koreograf til musikkens impulser, helt ned i detaljer, aldrig med et ironisk, distancerende forhold til Chopins elegante virtuositet.
GregersDH
Chopins mættede klange og tøjlede følelser forbindes direkte med dansen, så man begynder at tro, at de sort/hvide figurer er partiturets noder i fri bevægelighed.
Frederiksborg Amts Avis
...KRASH oser af sex, råstyrke og livsappetit… et herligt up-beat at gå hjem på.
Weekendavisen
Dansk Danseteaters internationale dansere
Koreografi Tim Rushton og Alessandro Sousa Pereira
Komponist/Krash DJ Turkman Souljah
Foto Søren Meisner
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |