En kabaret om Storm P. med teater- og operaselskabet FIGAROS
Vi inviterer til generalforsamling, hvor alle er velkomne. Dagsordenen kan ses på www.vejleegnensteaterforening.dk. Abonnenter har stemmeret ved personligt fremmøde.
Det kunstneriske indslag står sanger og skuespiller Hans Dueholm og pianist Allan Dahl Hansen for. De fortæller historien om vores store humorist, satiriker, tegner, varietékunstner og maler Robert Storm Petersen.
Storm P.’s sidste ufærdige maleri hedder meget passende ”Klovnens begravelse”. Det viser et muntert begravelsesoptog af cirkusfolk, gøglere og klovne i selskab med en person meget lig Storm P. selv.
Det muntre møder det sørgmodige, og billedet giver et fint indblik i, hvem personen Storm P. var, og er en del af forklaringen på, hvorfor han er så uopslidelig.
Storm P.’s hyggelige arbejdsværelse på Asgårdsvej 17 på Frederiksberg danner rammen om forestillingen, og her møder vi en lang række af hans figurer, som ”træder ud” af tegningerne. Sammen med Storm P.’s monologer og musik fra tiden leder de os igennem tegnerens liv.
Sæt aftenen i kalenderen og lad os få en god teaterdiskussion, inden vi slutter af med munter underholdning.
Løssalg |
Børn & unge |