60 ekstra pladser sat i salg
Som sagt er det ikke et krav, at du har eller køber billet til BRUS & BOBLER samme aften kl. 19.30. Af de oprindelig 650 pladser var der kun ca. 10 ledige, men på grund af korarrangementet har vi fået lov til at åbne 60 ekstra pladser på 1. balkon. Disse er netop sat i salg 100-150 kr. under normalprisen. 245 kr. i løssalg, 185 kr. for abonnenter og 125 kr. for unge under 25 år. Klik på køb billet-linket og vælg de gule pladser på 1. balkon.
BRUS & BOBLER er en fejring af de bedste og allermest kendte operakor sat i en dramatisk sammenhæng med klaver-
akkompagnement. Glæd jer til at høre ’Fangekoret’ fra Nabucco, ’Brudekoret’ fra Lohengrin, ’Gæsternes Indtog’ fra Tannhäuser, ’Påskekoret’ fra Cavalleria Rusticana, uddrag fra Carmen og meget andet.
Den Jyske Operas Kor består af 24 sangere. Koret medvirker i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret samarbejder herudover bl.a. med landets orkestre – heriblandt landsdelsorkestrene – og andre ensembler om filharmoniske koncerter, både alene og sammen med dygtige amatørkor. Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus. Sangerne i koret optræder desuden som solister, bl.a. i Den Jyske Operas børne- og ungdomsforestillinger og som formidlere af opera for både voksne og børn.
Koncerten akkompagneres af Den Jyske Operas dygtige pianist, Peter Pade, ved flyglet.
Den Jyske Operas kor
Foto Cécile Smetana Baudier
Priskategori 2 |
Løssalg |
Børn & unge |