Hamlet er klar til at blive konge. Han har forberedt sig på det hele sit liv. Men ved kongevalget peger hans egen mor på Hamlets onkel, som hun også gifter sig med. Hamlet får en mistanke: Var det helt naturligt, da hans far, den gamle konge, døde? Stod hans onkel bag et statskup? Hamlet er en veluddannet humanist, der troede, at han skulle bruge sit liv på politik, fred og familieliv. I stedet finder han sig selv i et spil fuld af intriger, hævn, magt og død. Hans redskab bliver teatret i kraft af nært venskab med skuespillere fra byen. Hvordan kan Hamlet være sikker på at gøre det rigtige? Hvordan kan han bruge sit liv til gavn for Danmark?
Mungo Parks Hamlet bliver en kort og intens affære. Afgående teaterdirektør Martin Lyngbo forkorter og fortolker Shakespeares evige klassiker.
Henrik Prip, Marianne Mortensen, Rikke Lylloff, Anders Budde Christensen, Jonas Munck Hansen, Mads Hjulmand, Nana Morks
Scenografi Rikke Juellund
Koreografi Kasper Ravnhøj
Oversættelse Niels Brunse
Musik Jonas Munck Hansen
Foto Jon Kort/Mungo Park
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |