Forestillinger

DE LYSTIGE KONER

DE LYSTIGE KONER
Komedien om DE LYSTIGE KONER indgår i rækken af Folketeatrets afstøvede klassikere og præsenterer en perlerække af skønne, uartige og sjove skuespillere i mange roller
fredag den 2. februar 2018 kl. 19.30
Musikteatret

Kvinderne fører an i løjerne, for de vil ha’ deres vilje, og alle bedrager alle i DE LYSTIGE KONER, som er kommet i kærlige hænder på instruktøren Frede Gulbrandsen, der sidste sæson stod bag Folketeatrets Holbergkomedie Jean de France.

 

Mette Horn og Camilla Bendix spiller fruerne Fjord og Pagh, et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst, mens deres ægtemænd, spillet af Jesper Asholt og Kristian Halken, er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff, i Tom Jensens skikkelse, gør kur til dem begge på en gang, kribler det i dem. Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet, men har stadig en vis charme i behold. Fornærmede over Falstaffs skamløse tilnærmelser udsætter konerne ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden. De får god hjælp af den ivrige koblerske, madam Rap (Lisbeth Gajhede), som også bestyrer intrigerne omkring komediens unge par, fru Paghs datter og en række mere eller mindre umulige og tåbelige bejlere. 

 

De ældres beregnende kærlighedsintriger flettes sammen med kampen for, at den unge, uskyldige kærlighed skal sejre. Komediens mænd og koner har modsatrettede interesser, og de driftige koner sætter gang i løjer, der skal sikre, at kvinderne får deres vilje til slut. Så kan mændene lære det, kan de!

 

Originaltitel: De lystige koner fra Windsor af William Shakespeare

Medvirkende

Tom Jensen, Mette Horn, Camilla Bendix, Jesper Asholt, Kristian Halken, Lisbeth Gajhede, Asger Reher, Søren Hauch-Fausbøll, Sarah Juel Werner, Thomas Dieperveen, Jakob Højlev Jørgensen, Jesper Riefenstahl, Niclas Vessel Kølpin, Emil Blak Olsen

Oversættelse Niels Brunse

Bearbejdelse Frede Gulbrandsen og Ninette Mulvad

Instruktør Frede Gulbrandsen

Scenograf Camilla Bjørnvad

Foto Gudmund Thai



Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere