I et humorfyldt og musikalsk univers befolket af skatteministre, spindoktorer, politikere, revisorer og embedsmænd gennemspiller tre skuespillere og to musikere – i et underholdende, hæsblæsende og satirisk show – de spændingsfyldte hændelser og intriger i en af de mest spektakulære politiske skandaler i nyere tid, nemlig skattesagen mod Helle Thorning og hendes mand Stephen Kinnock. En sag, der for altid ændrede de demokratiske spilleregler i Danmark.
SKATTESAGENS HELTE er skrevet af Kristian Halken på baggrund af journalist Marie Louise Toksvigs bog SKAT, SPIN og SLADDER. Sangene er skrevet af Jens Korse fra den legendariske satiregruppe Selvsving. Forestillingen bevæger sig i krydsfeltet mellem dybdeborende journalistik og ditto teater i en humoristisk ramme.
Skattesagens Helte er første forestilling i PROJEKT GLEMMEBOGEN.
Ina-Miriam Rosenbaum, Andreas Jebro og Søren Bang Jensen
Instruktion Anne Zacho Søgaard
Scenografi David Gehrt
Musikere Michael Andersen og Anders Birk
Foto Anders Hjerming
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |