Demokratiet er kernen i det danske samfund – både som styreform og som livsstil. Vi hylder ideen om, at folket har magten; at folket har selvbestemmelse, frihed, lighed og indflydelse på samfundet. Men hvordan har det danske demokrati det i dag? Politikerleden er på sit højeste, afmagt og passivitet breder sig, og afstanden mellem magtens højborg og folket synes større end nogensinde. Er vores demokrati i krise? Eller står vi med en unik mulighed for at videreudvikle verdens bedste styreform?
I DEMOKRATI undersøger vi demokratiets svagheder og styrker. Vi undersøger, hvad medborgerskab er i dag og spørger os selv, om vi lever op til de privilegier, der er blevet os givet? Er vi aktive, deltagende borgere, der engagerer os i vores samfund?
Publikum vil i løbet af forestillingen få mulighed for at debattere og stemme, men de vil også blive stillet til regnskab for deres valg. Parallelt med behandlingen af diverse sager udspiller der sig et større drama mellem partilederne. Demokrati er et benhårdt spil om magten af shakespeareske dimensioner.
Udover byrådsmedlemmerne (publikum) spilles DEMOKRATI af fire skuespillere, der er partiledere for hvert sit parti. Og i rollen som den altid tilstedeværende 4. statsmagt er en journalist.
Er de fleste de bedste eller bare de fleste?
Niels Hausgaard
Det skulle være demokratiets kendetegn; ikke at de fleste har ret, men at alle giver plads for hinanden.
H.M. Dronning Margrethe 2.
Det er ikke bare den demokratiske debat, der er i krise, men selve demokratiet. Politikerleden og tillidskrisen er klare tegn på folkets snigende bevidsthed om, at vores demokrati ikke kan levere løsninger på verdens påtrængende problemer.
Steen Hildebrandt, professor, Ph.D
Rolf Hansen, Sandra Yi Sencindiver, Jakob Teglgård, Signe Kærup Hjort og en journalist
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Julie Glargaard
Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap
Foto Per Morten Abrahamsen
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |