Martin Winter og Sophia Dupont, som begge bor på plejehjem, fatter sympati for hinanden. Ingen af dem synes at have andre venner, og de nyder hinandens selskab. Martin tilbyder at lære Sophia at spille Gin Rummy, og de begynder at spille en stribe spil, som Sophia altid vinder. Martin er en rigtig dårlig taber, så han bliver mere og mere frustreret og afslører et ualmindeligt hidsigt temperament. Sophia, derimod, bliver til gengæld mere og mere dreven og selvsikker. Mens de spiller, har de lange samtaler om deres familier og tidligere liv i “verden udenfor”. Gradvist udvikler disse samtaler sig til en kamp, lidt ligesom deres kortspil, og begge prøver at afsløre hinandens svagheder og nedgøre den andens liv – i det hele taget ydmyge den anden godt og grundigt.
Alvor og humor kan ligge utroligt tæt på hinanden, og de kan være hinandens forudsætninger.
Dette morsomme, alvorlige og menneskelige stykke med originaltitlen GIN GAME har været spillet over hele verden, ligesom det har modtaget Amerikas prestigefyldte Pulitzerpris for bedste teaterstykke.
Susanne Heinrich og Peter Schrøder
Instruktør Morten Hovman
Scenograf Gitte Baastrup
Lysdesigner Michael Sørensen
Oversættelse Jesper Klein
Foto Benny Rytter
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |