MARTYREN MUNK

I januar 1944 kører en tysk terrorenhed ind på gårdspladsen ved præstegården i Vedersø. I dagene inden har venner og bekendte forsøgt at advare Munk. Han nægter at flygte og ser døden i øjnene med visheden om, at Gud har en højere plan med ham. Man finder ham efterladt i en grøft nær Silkeborg. Henrettet med tre skud i tindingen.

Kaj Munk blev ophøjet til national krigshelt, kanoniseret for sin eminente digtning og dramatik, foragtet for sin ukuelighed, og var noget så sjældent som en højreorienteret dansk kunstner – og så gik han i døden som den første og eneste danske kristne martyr.

Det dyrebareste, det er Kristus selv; men det næstdyrebareste det er martyrsindet, de kristnes martyrsind. Med dette martyrsind overvandt vi engang verden, og uden det vil verden overvinde os. Kaj Munk, sidste prædiken i Københavns Domkirke en måned før sin død.

Kaj Munk var […] urostifteren i vores bevidsthed, som hindrede os i at bruge vort lille hyggelige demokrati som ædetrug og sovepude. Harald Engberg, anmelder i Politiken