I den succesfulde instruktør Elisa Kragerups fortolkning af Figaros bryllup udfordres både sangere, symfoniorkester – placeret på scenen – og publikum til at lægge ”plejer” på hylden og se på Mozarts livlige og elskede opera med nye øjne. Det er dog stadig Mozarts Figaro. Handlingen udspiller sig på Grevens gods, hvor Figaro og Susanna har bryllupsdag.
Alt er planlagt – men intet går efter planen. Amoriner er der ellers nok af i luften, men de er ikke alle rettet mod den rigtige partner. Alle får sig en tur rundt på kærlighedens og livets rutsjebane. Ingen går uændret fra den dag, men bryllup, dét bliver der til sidst. Operaen præsenteres i samarbejde med Vejle Musikteater og synges på italiensk med danske overtekster.
Anmeldelse
De tre timer flyver af sted som en rask rutsjebanetur
med kriller i maven og motion til lattermusklerne, JP.
8 solister og 18 korsangere
Instruktør Elisa Kragerup
Dirigent Andreas Spering
Libretto Lorenzo Da Ponte
Scenografi og kostumer Steffen Aarfing
Koreografi Signe Fabricius
Lysdesign Ulrik Gad
Foto Miklos Szabo
Introduktion i Jacob Gade Salen kl. 18.45
Priskategori 3 |
Løssalg |
Børn & unge |