De damer går til filmen
Muser fra alle tider mødes. Et møde med fortiden, nutiden, fremtiden. Skuespillerindeensemblet De Damer tager os med ind i en verden, hvor kendte melodier får nyt liv, mens guder, kvinder, mænd, kærligheden og selveste demokratiet står for skud. Med inspirationen hentet fra den græske mytologis muser portrætteres kvinden i sit væsen; i sine mange roller som Moderen, Jomfruen, Forføreren, Den Vise, Spiloppen, Den Mærkelige og Skaberen/Ødelæggeren, samt Sappho, Antikkens eneste kvindelige digter, af Platon kaldet den dødelige muse.
Måske finder vi svar på livets store spørgsmål såsom: Er stemmeretten en ret vi kan tage for givet i dag? Kan en dag leves uden kærlighed?
Hvad er det hun husker? Og glemmer han? Er det nu også den allersidste dans? Og hvad er det egentlig de taler om i en tissekø? Alt sammen krydret med masser af musik, humor og stof til eftertanke.
– Otte kvinder indtager scenen og én ting er sikkert: Det bliver Hot Hot!
Produktion De Damer og Café Liva
Jette Sophie Sievertsen, Christine Gaski, Iben Dorner, Tine Gotthelf m.fl.
Pianist og arrangør Raivis Zandovskis
Instruktør Mads M. Nielsen
Dramatiker Alexandra Moltke Johansen
Kostumedesigner Lisbeth Burian
Foto Karoline Lieberkind
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |