Rhapsody fra Dansk Danseteater er skabt af to af landets mest prisbelønnede og kritikerroste moderne koreografer. Tim Rushton - kompagniets kunstneriske leder og 4 dobbelte Reumertvinder - og Kim Brandstrup den dobbelte Laurence Olivier vinder.
Danseforestillingen Rhapsody er som et symfonisk digt, hvor dansen i samspil med klassiske operaværker, beskriver lidenskabens pris. Som moderne mennesker stræber vi efter perfektion. Vi vil være velfungerende, respekterede, vellidte og attråværdige – smukke og aktive mennesker med succes på alle fronter.
Men under perfektionens maske lever vores følelser og længsler deres eget, skjulte liv. Vi viser dem kun sjældent – ja, ofte kender vi dem knap nok selv. Pludselig bryder de igennem, når vi mindst venter det. Helt ukontrolleret og med en voldsomhed, der er i stand til at slå så dybe revner i vores ellers så perfekte liv. Hvad er det for kræfter? Og hvorfor skjuler vi dem så godt?
Tim Rushton og Kim Brandstrup koreograferer hver sit værk til denne helaftensforestilling, hvor Dansk Danseteaters internationale dansere skaber et bevægende billede af hverdagens ensomhed, drømme og længsler.
Medvirkende
Dansk Danseteaters internationale dansere
Koreografi: Tim Rushton & Kim Brandstrup
Forestillingen er støttet af
Moderne Dans på Turné
Priskategori 3
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.