Professoren, der er autist med aspergersyndrom, er blevet inviteret til en prisuddeling, som også byder på dans over aftenen. Velvidende at han aldrig har danset før og er stærk hæmmet af berøringsangst, tilbyder han sin nabo 2.153 $ for at lære ham et par dansetrin. Den skadede danserinde er indledningsvis massivt afvisende og svøbt ind i sin egen elendighed af udsigtsløs fremtid, men lader sig lokke af pengene. Senga mestrer til fulde at udtrykke depressionens aggressive væsen i mødet med professoren, og samtidig formår hun at lede professoren ind i dansens luner, og et besynderligt, men varmt kærlighedsforhold, udvikler sig mellem de to. Begge gennemgår de en smuk udviklingsrejse i selskab med hinanden.
Annette Heick tilfører Senga en stærk feminin, vedholdende og intim karakter, som står i stærk kontrast til Jesper Asholts figur, som er akavet, bly og menneskesky. Dansetimen instrueres af Pia Rosenbaum, som med sin fine fornemmelse for de to karakterer, får skabt en skøn humoristisk og kærlighedsfyldt spænding på scenen, som efterlader publikum med ikke bare et smil på læben – men også med stof til eftertanke på livets finurlige udfordringer.
Gå ikke glip af denne rørende og meget morsomme kærlighedskomedie med originaltitlen Dancing Lessons.
Annette Heick og Jesper Asholt
Forfatter Mark St.Germain
Instruktør Pia Rosenbaum
Oversættelse Troels II Munk
Forlag Columbine AB
Foto Erling Mølgaard
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |