FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE

Smilla Qaavigaaq Jaspersen bor i Danmark, men lever mellem to verdener. Hun har ingen identitet. En grønlænder i Danmark og en dansker i Grønland. Men hendes hovedfjende nummer ét er det danske samfund med dets racistiske forhold til alt, der ikke er blond og elsker smørrebrød.

Da Esajas, en grønlandsk dreng hun elsker højt, på mystisk vis falder ned fra et tag og dør, tager hun kampen op. Drevet af en hævnlyst vil Smilla til bunds i denne sag og følger sporene dybt ind i dunkle afkroge af Kongeriget Danmark. Med livet som indsats gør hun op med et dansk bureaukrati, skruppelløse profitmagere og en dansk-grønlandsk kolonihistorie, forfædre og amputerede randeksistenser, der tvinger hende tættere på sig selv og hendes egen brutale barndom. Det er en indre rejse ind i de kolde landskaber af den menneskelige psyke. Uden udvej. Uden svar.

Instruktøren fortæller om sin tilgang til iscenesættelsen: Den danske kolonisering af Grønland er ikke forbi. Der udøves stadig politisk og økonomisk pres for ikke at miste kontrollen over verdens største ø og dens enorme ressourcer. Det er en krudttønde uden detonator, hvor disse to nationer støder sammen i grænselandet mellem had og kærlighed, ydmygelse og succes, natur og civilisation, selvmord og sommerhus, vold og moral. Disse modpoler findes i endog ekstrem grad i romanen af Peter Høeg.

Der er ikke tale om en dramatisering af romanen i traditionel forstand, og forestillingen vil heller ikke have noget med filmen at gøre. Vi søger et stringent sceneudtryk med enkle og effektive virkemidler. Rummet er i udgangspunktet tomt og hvidt. Videoprojektioner og lydkompositioner er de forstærkende virkemidler, der skaber et flow i forestillingens mange sceneskift og hjælper publikum med at vandre igennem forestillingens konkrete og abstrakte dimensioner.