KONSTELLATIONER er en eksplosiv romantisk komedie om kærlighed, skæbne og den frie vilje. Forestillingen blev en dundersucces på West End og på Broadway. I Danmark begejstrede Aarhus Teaters og Husets Teaters samarbejde om opsætningen i 2014 både anmeldere og publikum.
Marianne og Roland. De mødes, finder sammen, går fra hinanden, og mødes igen – en tryllebindende og romantisk rejse, der trodser grænserne for den verden, vi tror, vi kender. En rørende fortælling, der rejser spørgsmål om, hvorvidt der er forskel mellem valg og skæbne. Den engelske succesdramatiker Nick Payne har her skrevet en rørende fortælling om liv, død og kærlighed, der appellerer til både den øvede og den uøvede teatergænger.
ANMELDELSER af tidligere opførelser
Dagbladet Information / “Sæsonens stærkeste kærlighedsteater”
******Børsen / “Er man til et blændende flot, hot og godt teaterstykke, er Konstellationer et mustdo”
*****Århus Stiftstidende / “Alt går op i en højere enhed,... Når stykket er så vellykket, skyldes det også, at tekst, skuespil, iscenesættelse, lyssætning og scenografi går op i så høj en enhed. ... Så se at få set »Konstellationer«.”
*****Jyllands-Posten / “Rørende og velspillet komedie om et kærestepar til døden. ...Hele herligheden tager kun en time. Men hvilken time. Opslugte af historien og alle de genkendelige følelser, og samtidig intellektuelt stimulerede over den rappe elegance, det hele serveres med. Begavet og livsnært teater.”
*****Kristeligt Dagblad / “Den nyskabende ”Konstellationer” appellerer til både tanker og følelser. Det er elegant og lækkert teater.”
Instruktør Frederik A. Neergaard
Scenograf Camilla Bjørnvad
Layout Mark Ravnsmed Christensen
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |