TELL ME ON A SUNDAY er et gennemkomponeret værk om en kvindes søgen efter kærlighed. Hendes mislykkede parforhold bringer hende fra New York til Hollywood og tilbage til Manhattan. Historien fortælles med både humor og glæde, men er samtidig en inderlig og bittersød fortælling om kærlighedens ufuldkommenhed.
Ved premieren på OFF Det Ny skrev pressen bl.a.:
Berlingske: ”Louise Fribo forgylder TELL ME ON A SUNDAY med sin perfekte musical-stemme. Det bliver ganske enkelt ikke smukkere,” og kvitterede med 5 stjerner.
Gregers Dirckinck-Holmfeld gav 6 stjerner og skrev: ”Webber de luxe. En Louise Fribo i fabelagtigt nærbillede. Et portræt, hvor hun med den mest eklatante sikkerhed rammer et kvindemenneske, der er i hjertegribende svingninger mellem at være sikker på sig selv og lammende usikker. Louise Fribo er modnet til ny beherskelse af sin forbløffende stemme og ikke mindst: beherskelsen af sproget. Ikke en konsonant, ikke et ord smutter for os i hendes perfekte engelsk. Ingen musicalkunstner i dette land behersker hele sit register fra højeste til dybeste tone i den grad som Louise Fribo. Louise Fribo gør TELL ME ON A SUNDAY til et kunstværk.”
Louise Fribo – Christian Berg (piano og musical director) – Jesper Thorn (bas og cello) – Pelle Fridell (reed)
Instruktør Mads M Nielsen
Musik Andrew Lloyd Webber
Tekst Don Black
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |