Svigt, vrede og et efterfølgende opgør
Vi kender historien. Historien om at blive voksen, bryde med sit ophav og jagte sin eksistens.
… om at blive sat i bås, misforstået og ikke forstå – systemet, samfundet, verden.
… om frygten, smerten og følelsen af at snappe efter vejret og meningen.
Vi kender historien.
Den kunne være vores allesammens.
YAHYA HASSANS DIGTE er ikke et portræt af Yahya Hassan, men en scenisk fortolkning af hans værk, der med sylespidse ord spidder de mørke sider af vores liv og samfund.
I den Reumert-vindende instruktør Minna Johannessons iscenesættelse vækkes digtenes mange stemmer til live. Stemmer der med genkendelig aggression mod svigtende systemer, forældre og skæbner råber til os i håbet om at blive hørt.
Nanna Buhl Andresen, Andreas Berg Nielsen, Jakob Hannibal og Frank Thiel
Instruktør Minna Johannesson
Musik Brdr. Hellemann
Scenograf Eilev Skinnarmo
Lysdesign Mads Nielsen
Lyddesign Lars Gaarde
Idé Lasse Bo Handberg
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |