„Ét af historiens mest succesfyldte lystspil.“
Med et stjernespækket hold genopsættes forestillingen med Bodil Jørgensen og Tommy Kenter i de bærende roller. De er klar til at kaste sig over teaterklassikeren, der siden første danske opsætning i 1920 har trukket tusindvis af mennesker i teatret.
Lisbet Dahl er instruktør på forestillingen.
Skarpe replikker, skøre forviklinger og en gedigen brandert er hovedingredienserne i den amerikanske komedie fra 1920’erne, der sidst kunne opleves herhjemme på Privat Teatret i 1996 med Lisbet Dahl og Claus Ryskjær i hovedrollerne.
Den Grønne Elevator er en klassiker, der har spillet på et utal af scener i Danmark siden første opsætning for snart 100 år siden. Nu skal et nyt hold prøve kræfter med forestillingen, der har haft en sand perlerække af folkekære skuespillere på rollelisten gennem tiden. I Lisbet Dahls version er handlingen rykket frem til 1960’ernes New York. Cool storbyliv, stærke cocktails, skarpe og sjove replikker og ualmindelig mange forviklinger står i kø.
Billy (Tommy Kenter) og Blanche (Bodil Jørgensen) beslutter sig for sammen at udsætte deres respektive ægtefæller for lidt af en gimmick, de vil lade dem tro, at de har indledt en affære og de vil tages på fersk gerning. Men for at planen skal lykkes spiller flaskerne i barskabet en ikke helt ubetydelig rolle. Der bliver mikset en række potente cocktails, en af dem døber de Den Grønne Elevator – og resten skal ses i teatret. Sjovt og vådt bliver det!
Medvirkende
Bodil Jørgensen,Tommy Kenter, Charlotte Fich, Mads M. Nielsen, Caroline Dahl, Peter Gantzler og Max Hansen.
Instruktør Lisbet Dahl
Priskategori 2
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.