Tjekhov som moderne komedie om mænd i en provinsby i Danmark
De 3 brødre sidder uhjælpeligt fast i barndomshjemmets sofa. Hvad sker der, når du bytter om på kvinder og mænd i Tjekhovs klassiker Tre Søstre? Og hvad nu hvis de 3 brødre befinder sig i et af Danmarks randområder, hvorfra mange af kvinderne for længst er flygtet for at få sig et liv med uddannelse, nye muligheder og succesrige mænd? Hvad nu hvis de 3 brødre længes efter den perfekte kvinde, det spændende job og den levende storby København? De dagdrømmer hver eneste dag, men sidder uhjælpeligt fast i barndomshjemmets sofa. Det er tragisk! Men også virkelig morsomt, når instruktør Anders Lundorph iscenesætter 3 Brødre som en komedie med farcelignende, groteske situationer.
Måske kender du de 3 brødre? Ole der føler sig gammel og udmattet som 33-årig. Ivan, der ikke ser de forelskede kvinder omkring sig, men er overbevist om, at drømmepigen findes i København. Mads, der blev gift som 18 årig og har fortrudt det, og lige som sine brødre ikke forstår søsteren Andrea. Hun har giftet sig med den, hun elsker og føler sit arbejde i regionsrådet meningsfuldt. Hvorfor lever hun sådan et middelmådigt liv, når hun havde evnerne til at blive professor i den forjættede by København?
Medvirkende
Lane Lind, Meike Bahnsen, Stine Schrøder Jensen, Line Bie Rosenstjerne, Johane Dal-Lewkovitch, Solvej K. Christiansen, Christine Gjerulff, Bjarne Antonisen, Martin Geertz og Joen Højerslev
Instruktør Anders Lundorph
Manuskript Anton Tjekhov, bearbejdet af Line Bie Rosenstjerne, Morten Christensen og Martin Geertz
Scenografi Adalsteinn Stefansson
Priskategori 1
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.