Forestillinger

Jeg hedder Bente

Jeg hedder Bente
Teater Svalegangen og Teatret ved Sorte Hest med rørende menneskeskildring
mandag den 13. oktober 2014 kl. 19.30
Musikteatret

Jeg hedder Bente er en livsbekræftende fortælling om fire kvinders stærke og kærlige venskab. Da Bente som 55-årig får konstateret Alzheimer, er det veninderne, der er omkring hende frem til hendes død. Det giver dem anledning til på godt og ondt at reflektere over det levede liv og de valg, de har truffet. Og gennem latter og tårer ændrer Bentes tragedie dem alle.

Alt det der skal nås inden…
Stykkets handling er centreret omkring de følelser og de situationer, der opstår, da Bente får konstateret Alzheimer. Hendes tætte veninder prøver som stykket skrider frem at fremmane og fastholde højdepunkter i Bentes og deres egne liv, ligesom veninderne prøver at overtage Bentes liv med „sidste øjebliks-ting“ hun bare må nå, inden det er for sent. De fire veninder er meget forskellige, hvad angår profession, temperament og familiesituation, og udsigten til Bentes snarlige død får dem til at sætte spørgsmålstegn ved det liv, de lever. Det afføder en nærmest komisk aggressivitet kvinderne imellem, da de hver især er bange for eller misunder de valg, de øvrige har truffet. Samtidig fornemmer man en tiltagende frygt og smerte hos Bente, der langsomt forstår, at livet går videre for de andre, mens hun forsvinder…

At miste en ven
Jeg hedder Bente byder på en interessant synsvinkel på livet i en stærk og rørende tekst. Forestillingen sætter fokus på det faktum, at op mod 50.000 ældre danskere har Alzheimer i ren form og yderligere ca. 8.500 har en blandingsform af demens. Dette er derfor en historie, der trænger sig på for rigtig mange mennesker.

 

 

Backtalk i stedet for introduktion.

Den annoncerede introduktion er ændret til en backtalk, som alle er velkomne til at deltage i, med de medvirkende efter forestillingen.

Bemærk at Rikke Wölck både er en af de fire medvirkende og dramatikeren bag "Jeg hedder Bente".

Medvirkende
Benedikte Hansen, Rikke Wölck, Kirsten Peuliche og Laura Allen Müller

Instruktør Madeleine Rønn Juul
Scenografi Kirsser Rosenquist
Tekst Rikke Wölck

Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere