„Ih hvor kunne jeg altså godt tænke mig at prøve at være mand – bare i et par dage“ . . . siger kvinden, der iagttager en gruppe mænd og deres gøren ud i manderitualer og leg – hun prøver at forstå, hvad de har gang i . . . spørgsmålet er, om hun overhovedet kan?
24 euro-paller, 9 arbejdslamper, 50 m gummibånd, 8 muskuløse mænd af 6 forskellige nationaliteter, 20 – 52 år / 50 -100 kg . . . . én kvinde og ét æble.
Dette er hovedingredienserne i Granhøj Dans’ forestilling Men&Mahler. Den er endnu et eksempel på det Granhøjske sceniske univers, hvor intet er helligt, og hvor alt kan ske. Mændenes barske kropssprog og drilske opførsel står i kontrast til Mahlers længselsfulde, højtidelige musik, mens kvinden iagttager og kommenterer legen med Attenboroughsk distance. På sin helt egen måde behandler Granhøj Dans således aspekter af den menneskelige natur via et ligefremt, bramfrit og humoristisk scenesprog .
Vinder af Reumert-prisen 2013 som årets bedste danseforestilling.
Medvirkende
Bill Eldridge, László Fülöp, Áron Darabont Leon, Tomasz Ciesielski, Mikolaj Karczewski, Tomás Danielis, Aureliusz Rys, Petras Lisauskas og Dorte Petersen
Assistenter Johan Ohlsson/Bill Eldridge
Koreografi Palle Granhøj
Musik Gustav Mahler
Coproducent Bora Bora/DNA
Priskategori 1
|
Løssalg |
Børn & unge |
- priserne er med alt incl.