Forestillinger

Kvinder

Kvinder
Svalegangen med komedie til alle de kvinder du ikke er
tirsdag den 25. marts 2014 kl. 19.30
Scenen, Musikteatret

Med KVINDER vil Teatret Svalegangen holde fast i visionen om at præsentere ny, vedkommende og underholdende dramatik. Forestillingen vil ramme lige ned i enhver kvindes drøm om at være den perfekte. Den perfekte kvinde, den perfekte mor, have det perfekte udseende, leve det perfekte liv. Men hvad vil det egentlig sige, at noget er perfekt? Ved kvinden det overhovedet selv eller er hun fortabt under selvrealiseringens
høje idealer?

Og hvorfor spejler kvinder sig altid i andres succes? Hvorfor er veninder og fjender nogen gange snublende tæt på at være det samme? Det er én ting at spejle sig i omverdenens idealer, men hvorfor er det, at man også ligger i konkurrence med dem, der står lige ved siden af en? Er det en del af forklaringen på, at kvinder til tider kan være så ondskabsfulde og nederdrægtige overfor hinanden – selv deres bedste veninde?

Opskrift på det rette liv
Lisbeth er succesfuld og handlekraftig. Ansat i et konsulentfirma, mor til Atle, men pludselig forladt af manden. Så nu er livet ikke længere så perfekt. Eller det vil sige – det er det – bare på en anden måde.

Et oprør ulmer i Lisbeth. Et oprør mod pædagogen, som altid skal give hende dårlig samvittighed, når pædagogen insisterer på, at hun er en “kl. 16”-mor – når Lisbeth nu ved, at hun er en “kl. 15.30”-mor!

 

Eller mod manden, som hun så gerne vil være alt for. Eller mod damerne i stormagasinet. Damerne som fortjener en kugle for panden fordi… Fordi deres røv ser stor ud i de bukser!

Den “rigtige” kvinde
KVINDER udvikles af Caroline Cecilie Malling, som er uddannet fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2010. Med manuskriptet til KVINDER vil hun tematisere den tendens der for øjeblikket ses i skildringen af især kvinders selvopfattelse i dameblade såvel som på film og tv. 

Medvirkende

Sofie Stougaard, Katrine Beck Ibsen, Kirsti Kærn og Anders Brink Madsen

Dramatiker: Caroline Cecilie Malling
Iscenesættelse: Per Smedegaard
Scenografi: Karin Gille

Der udarbejdes undervisningsmateriale


Introduktion: I forbindelse med forestillingen afholdes der introduktion kl. 18.30 i foyeren 1. sal ved Teatret Svalegangens teaterchef Per Smedegaard, som - udover at være direktør og kunstnerisk leder - også er instruktør på forestillingen og har været med til at udvikle forestillingens manus sammen med dramatiker Caroline Cecilie Malling.

Derudover er Per Smedegaard også gammel Vejle-dreng, som for ikke så længe siden slog sine folder hos bl.a. Vejle Amatørscene. Han er uddannet sceneinstruktør fra det daværende Statens Teaterskole i 2003.



Priskategori 3
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere