VI ER KLAR TIL EN NY SÆSON – ER I?
Først og fremmest skal vi minde om, at det er i morgen aften, onsdag den 30. kl. 19.30, at alle er velkomne til generalforsamling med den søde musikalske forestilling HITS MED SAKSEN. Det er ganske gratis.
34 VIDT FORSKELLIGE OPLEVELSER MELLEM 4. SEPTEMBER OG 22. APRIL
Vi har nu rundet 8.500 billetter til den nye sæson – det er samme niveau som i fjor trods lidt færre forestillinger, herligt. Operaerne halter lidt efter, så nu pudser vi kunstig intelligens på jer, scroll ned og se hvordan ChatGPT når frem til, at H.C. Andersens og J.P.E. Hartmanns RAVNEN er ”et must-see”.
Se alle forestillingerne og køb dine billetter nu på TEATERVEJLE.DK
VI ER NOMINERET TIL KULTURPRIS 2023 – KIG FORBI FREDAG AFTEN
TeaterVejle er minsandten blandt de tre nominerede til Vejle Kommunes Kulturpris 2023. Det er vi selvfølgelig på hele foreningens vegne smadderstolte af – og meget spændte.
Som det fremgår af Ugeavisens artikel her, afsløres prismodtagerne i forbindelse med kulturnatten fredag aften på Rådhuspladsen, så kom endelig forbi og bak os op – eller trøst os – der er skarp konkurrence.
KUN FEM DAGE TIL SÆSONSTART!
Er det ikke på tide med en hitliste:
1.111 The King (udsolgt)
900 Skatteøen
713 Indenfor Murene
616 Fra Regnormenes Liv
496 Jytte fra Marketing er gået for i dag
451 Gøngehøvdingen
437 Pennevenner
401 Nytårskoncert
376 Se Venedig og dø
Kun ”The King” er helt udsolgt. Der er 9 ledige pladser den 21. september til ”Hvor Stjernerne Blinker”, 17 til ekstraforestillingen med ”Vilde Kaniner” og ellers stadig ledige billetter til alle øvrige oplevelser.
Allerede på mandag er der faktisk stadig ledige pladser, når Teatergrad/Det Flydende Teater står for sæsonpremieren i endnu en spændende scenografi i Jacob Gade Salen med:
”...højdepunkterne i forestillingen er uden tvivl når scenedebutanten Malou Takibo synger, for Takibo fylder scenerummet med en ublu charme og karisma der er en stor karriere værdig” (Sceneblog.dk)
OH, JOSEPHINE – Kampen om magten
Teatergrad med endnu et musikalsk kulturportræt
Jacob Gade Salen, mandag den 4. september kl. 19.30
Læs mere, se trailer og køb billetter her
DANMARKSPREMIERE I VEJLE
”Hun er jo simpelthen så genkendelig, at vi gang på gang har fået mails og henvendelser fra folk fra Jylland og Fyn og Bornholm – jamen hvor kender I…?” Sådan beskriver dramatiker Lotte Svendsen ”Damen med de blå tænder”.
Det ER faktisk Mette Horn selv, der lader sin kultfigur fra DR-programmet ”Emmas Dilemma” genopstå og fejre rund fødselsdag – oven i købet med Danmarkspremiere i Vejle. Også Torben Steno (Cordua og Steno) er blandt de i alt fire medvirkende.
Skal du lige have frisket figuren op – hvad var det, vi lå flade af grin over, da vi så det på flow-tv?
Hele DR-programmet om dansk humor og satires DNA er værd at se, men hvis du spoler frem til 13:50, får du genopfrisket Mette Horns vidunderlige figur. – Og så er der nok ingen vej uden om en tur i teatret – måske med en veninde eller to.
DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER
Folketeatret med Danmarkspremiere i Vejle
Vejle Musikteater, torsdag den 28. september kl. 19.30
Så kom vi til det der kunstige intelligens. Her får I vores spørgsmål til ChatGPT og svaret helt uredigeret:
”Vi har en udfordring med den ret ukendte opera Ravnen med libretto af H.C. Andersen og musik af J.P.E. Hartmann. Kan vi bede om 400 ord om den?
ChatGPT
Selvfølgelig, her er en omtale af operaen "Ravnen" med libretto af H.C. Andersen og musik af J.P.E. Hartmann:
Operaen "Ravnen", der forener den geniale pen af H.C. Andersen med den dygtige komponist J.P.E. Hartmanns musikalitet, er en skjult perle i den klassiske musikverden. Dette enestående værk vækker et overraskende samspil mellem ord og toner, der tager publikum med på en rejse ind i en verden af magi, intriger og skæbnesvangre begivenheder.
Med sin inspiration fra eventyrets verden, som H.C. Andersen var en mester i at væve, fortæller "Ravnen" en enestående historie om kærlighed, bedrag og forvandling. Librettoen bringer de velkendte træk fra Andersens eventyrtradition ind i operasalen og skaber en dyb forbindelse mellem det skrevne ord og den musikalske udfoldelse. Hver tone, hvert akkompagnement, og hver vokal præciserer karakterernes følelser og dramatiske udvikling på en måde, der går ud over det talte sprog.
J.P.E. Hartmanns musikalske kompositioner indfanger magien og mystikken i Andersens tekst på en måde, der fremkalder følelser og stemninger. De rige orkestrale arrangementer og de karakteristiske melodiske temaer fordyber publikum i handlingen og bidrager til at skabe en atmosfære af eventyr og forvandling. Hartmanns evne til at skabe harmoni mellem sangstemmer og orkester giver "Ravnen" en unik lyd og en følelse af sammenhængende enhed.
"Ravnen" udforsker dybe temaer som menneskets natur, kærlighedens kompleksitet og det evige ønske om at bryde fri af begrænsninger. Operaens karakterer er ikoniske, fra den mystiske ravne til prinsessen og tjenestepigen, der begge søger at bryde ud af deres respektive roller og finde sand lykke.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan "Ravnen" som opera formår at tilføje en ekstra dimension til Andersens skrivebord. Sammen smelter musik og ord sammen for at skabe en dybere forståelse af karakterernes følelser og motivations. Dette værk viser, hvordan de to kunstformer, litteratur og musik, kan komplementere hinanden og skabe en rigere fortælling.
For publikum, der søger en sjælden og tankevækkende teateroplevelse, er "Ravnen" et must-see. Dette er ikke blot en opera, det er et kunstværk, der udvider grænserne for, hvad der er muligt inden for scenekunsten. H.C. Andersens fængslende ord kombineret med J.P.E. Hartmanns inspirerende musik skaber en stemningsfuld og rørende forestilling, der vil efterlade et varigt indtryk på enhver, der vælger at opleve det.
Operaen "Ravnen" er en skatkiste af følelser, harmonier og historiefortælling. Den tager publikum på en rejse gennem fantasien og det menneskelige hjertes dybder og understreger styrken i samspillet mellem tekst og musik. For dem, der ønsker at opleve en perle fra den danske kulturarv, vil "Ravnen" være en uforglemmelig oplevelse, der vækker sanserne og berører sjælen.”
Behøver vi at sige mere?
RAVNEN
Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester
Vejle Musikteater, lørdag den 18. november kl. 19.30
Introduktioner
Kl. 17.00 - ca. 17.45 (husk at reservere gratis billet)
Kl. 19.00 - 19.15 (uden reservation)
Læs mere, køb billet til forestillingen og reserver gratis billet til introduktion her
SKOLER/UDDANNELSESSTEDER
Heldigvis udnytter rigtig mange undervisere allerede, at TeaterVejles forestillinger er oplagte til inddragelse i undervisningen, og at der til en del af dem er udarbejdet undervisningsmateriale. Men der er bestemt plads til flere. Tjek hjemmesiden eller hent en stak sæsonprogrammer og tag en snak med din lærer eller din klasse.
Billetpris under 25 år og studerende fra 85 kr. til langt de fleste forestillinger.
5.000 FØLGER OS PÅ FACEBOOK
Følg med i forestillingernes tilblivelse, læs foromtaler og anmeldelser, se trailere og billeder – det er godt at vide, hvad man glæder sig til. Følg os på Facebook her
HVIS DU VIL VÆRE MED TIL AT SPREDE TEATERGLÆDEN…
…gør det en kæmpeforskel, hver gang du klikker på synes om, kommenterer, tagger et par venner, du vil friste til at tage med i teatret eller ligefrem deler opslagene. Jo mere interaktion med et opslag, jo flere bliver det vist til.
FØLG OS OGSÅ PÅ INSTAGRAM: UNGTTEATERVEJLE
Teaterforeningens unge initiativgruppe arbejder aktivt med at få flere unge i teatret. Følg endelig selv med, og sig det videre til familiens og andre unge.
Vil du være frivillig i initiativgruppen? Send en mail til info@ungtteatervejle.dk.
Med venlig hilsen og ønsket om en god ny teatersæson
VEJLEEGNENS TEATERFORENING