Den 5., 17. og 19. september er sæsonens tre første teateroplevelser klar. Den 25. august er alle velkomne til generalforsamling og Piaf – og allerede i næste uge frister Den Jyske Opera med sit sommertilbud på Bellinis I PURITANI i Musikhuset Aarhus.
Du kan gennem hele sæsonen købe billetter i løssalg eller blive abonnent, men hvorfor ikke udnytte, at der lige nu stadig er ledige billetter til 36 af sæsonens 40 forestillinger. Se det hele og køb online på VEJLEEGNENSTEATERFORENING.DK
15 % rabat til teaterforeninger på I PURITANI i Aarhus Læs mere om I PURITANI og køb billetter direkte på linket her |
GENERALFORSAMLING 2016 DEN 25. AUGUST Alle er velkomne – og det er ganske gratis. Læs mere her |
ABRAHAMS BØRN Både jøder, kristne og muslimer gør krav på Abraham som deres stamfar, og repræsentanter fra de tre trosretninger har utallige gange ligget i strid med hinanden. Men er det i virkeligheden ikke den samme historie fortalt på tre forskellige måder? Scenen, Vejle Musikteater, Mandag den 5. september kl. 19.30 |
2 x BECKETT Morsomt, barskt og rørende absurd teater fra Det Kgl. Teater. Med bl.a. Kirsten Olesen, Morten Eisner, Thomas Mørk og Anders Hove, som modtog Årets Reumert 2015. Vejle Musikteater, lørdag den 17. september kl. 17.00 |
PETRUSHKA – EXTENDED – én lampe; ét piano; en russisk livepianist; en forelsket ungarer, en græsk skønhed, en polsk dukkemager, en moden skotte, 4 dansere & Stravinsky – det er ingredienserne i Palle Granhøjs nyeste opsætning. Vejle Musikteater, mandag den 19. september kl. 19.30 |
SKOLER/UDDANNELSESSTEDER
Heldigvis udnytter rigtig mange undervisere allerede, at vores forestillinger er oplagte til inddragelse i undervisningen, og at der til en del af dem er udarbejdet undervisningsmateriale. Men der er bestemt plads til flere. Tjek hjemmesiden eller hent en stak sæsonprogrammer og tage en snak med din lærer eller din klasse.
Med venlig hilsen
Vejleegnens Teaterforening