Hvis dette nyhedsbrev ikke vises korrekt kan det læses online her
 
 

Kulturprisfoto Jonas Normann-besk


HVORDAN FEJRER MAN EN KULTURPRIS?

Ja, vi ved godt, at Johan Normanns foto ikke er helt skarpt. Men det fanger øjeblikket, hvor det fredag den 1. september på Rådhustorvet blev afsløret, at TeaterVejle modtog Vejle Kommunes Kulturpris 2023. SÅ glade bliver frivillige ildsjæle, når indsats anerkendes – tak for prisen! På billedet ses også vores nye æresmedlem, nye formand for repertoireudvalget og nye formand.

Det er jeres opbakning og interesse, der driver os. Den bedste måde, vi alle sammen kan fejre det på, er ved at fylde Musikteatret. 


Vi har meget andet på hjerte i dette nyhedsbrev – bl.a. om nyt æresmedlem, ny suppleant, ny rollefordeling i bestyrelsen og en ærgerlig aflysning. Men vi starter med en klar opfordring til at vride husholdningsbudgettet en ekstra gang og gå så meget amok som muligt på TEATERVEJLE.DK.


Munter monolog, Mungo Musical og seks andre vidt
forskellige teateroplevelser mellem nu og 30. oktober

Ungt teater fra Reumertvinder, komedie med Mette Horn og Torben Steno, to teaterkoncerter, den ene med Anette Heick og Kaspar Phillipson, kraftfuld og blid dans fra Holstebro, munter monolog fra Møllen, pacifistisk teater om krig, Mungo Musical.

 

Collage23-24


Trods den superærgerlige aflysning af Schaufuss’ THE KING, er der virkelig fuld fart på den nye sæson fra starten, og 9.000 solgte billetter allerede er fantastisk, men kig nu en ekstra gang, især på de første otte oplevelser.

SIKKER UNDERHOLDNING – OG/ELLER TANKEVÆKKENDE TEATER

Diverse kulturbarometre påstår, at danskerne er mest til sikker underholdning, når vi generobrer kulturlivet efter Covid 19.

Hvis du mere er – eller også er – til det mere tankevækkende, er det titlerne HVOR STJERNERNE BLINKER, KÆRLIGT HILSET FRA INGENMANDSLAND, MIT STILLE HJEM, ALLE GODE TING, FJENDER og – igen, det er ikke en gentagelse – INGENMANDSLAND, vi anbefaler, du giver en ekstra chance.

Sikker underholdning tør vi godt garantere i DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER den 28. september og PENNEVENNER den 8. oktober. Derfor er de to i fokus sidst i nyhedsbrevet. Noget tyder på, det ikke er alle, der husker Mette Horn fra DR’s populære satireprogram "Emmas Dilemma", så kig det DR-klip, vi linker til.

PENNEVENNER havde premiere i Tivoli i går, så vi har ikke set avisanmeldelser endnu, men læs længere nede Vejle Musikteaters tidligere direktørs dugfriske mening efter premieren.

 

GENERALFORSAMLING OG NY FORMAND

GF-første foto


Endnu et – heldigvis mindre – underskud på regnskabet blev på generalforsamlingen den 30. august i en fyldt Jacob Gade Sal overskygget af et vemodigt farvel til en ildsjæl, der har haft afgørende betydning for foreningens udvikling og trivsel.

Formand Bodil Dittmer udnævnte Birgit Johansen til æresmedlem af Vejleegnens Teaterforening og sagde tak for en helt ekstraordinær indsats i 27 år i bestyrelsen, heraf de ni som formand og i de seneste mange år som formand for repertoireudvalget. Her har Birgit været garant for en stærk og tæt relation til store og små turnéproducenter og ikke mindst det alsidige udbud af teateroplevelser, der kendetegner os.


Formandsberetningen kan downloades her

GF-frise


Også Per Vesterby Knudsen valgte efter mere end 10 år at udtræde af bestyrelsen og fik en tak med for en stor indsats, ikke mindst i sin utrættelige kamp for få skoler og andre uddannelsesinstitutioner i teatret.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Louise Nissen, mens Jette Kristensen, Marika Sabroe og Henning Zacho Larsen, der dirigerede generalforsamlingen, blev genvalgt. 


Jeppe Nissen

Som ny suppleant valgtes Jeppe Nissen.

Jeppe har en baggrund som professionel teatertekniker og turnéleder hos Privatteatret i København. Hans ekspertise strækker sig både nationalt og internationalt, hvor han har arbejdet med performanceteater. Jeppe bringer en værdifuld teaterfaglig baggrund med sig til foreningen.

1. viceborgmester og formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen tog ordet under eventuelt og takkede foreningen for vores værdsatte bidrag til Vejle Kommunes alsidige kulturelle tilbud til borgerne.


NY OPGAVEFORDELING I BESTYRELSEN

Efter eget ønske har Bodil Dittmer, foreningens formand siden 2012, valgt fremover at koncentrere sig om opgaven som formand i repertoireudvalget. På det konstituerende møde onsdag den 13. september valgte bestyrelsen Hans Lottrup som ny formand. Hans har været medlem af bestyrelsen siden 2012 med ansvar for markedsføringen.

Henning Zacho Larsen påtog sig opgaven som sekretær.

 

Nå, det var det der med ”sikker underholdning”!

Coverformat Damen med de blå


DANMARKSPREMIERE I VEJLE

”Hun er jo simpelthen så genkendelig, at vi gang på gang har fået mails og henvendelser fra folk fra Jylland og Fyn og Bornholm – jamen hvor kender I…?” Sådan beskriver dramatiker Lotte Svendsen ”Damen med de blå tænder”.

Det ER faktisk Mette Horn selv i titelrollen, når Folketeatret lader kultfiguren fra DR-programmet ”Emmas Dilemma” genopstå og fejre rund fødselsdag – oven i købet med Danmarkspremiere i Vejle. Også Torben Steno (Cordua og Steno) er blandt de i alt fire medvirkende.

Skal du lige have frisket figuren op – hvad var det, vi lå flade af grin over, da vi så det på flow-tv?

Hele DR-programmet om dansk humor og satires DNA er værd at se, men hvis du spoler frem til 13:50, får du genopfrisket Mette Horns vidunderlige figur. – Og så er der nok ingen vej uden om en tur i teatret – måske med en veninde eller to.

DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER
Folketeatret med Danmarkspremiere i Vejle

Vejle Musikteater, torsdag den 28. september kl. 19.30

Løssalg fra 205 kr. Medlem fra 145 kr. <25 år fra 85 kr.

 Læs mere og køb billetter her


820x312_pennevenner_some

5_smiley

”Tak for en dejlig forestilling ”Pennevenner” i glassalen. En sød historie… med forrygende Annette Heick og Caspar Phillipson suppleret med Silas Phillipson et ægte musikalsk talent. Super orkester og iscenesat af Jan Hertz – manus Jesper Malmose. Gå ikke glip af denne forestilling – du smiler hele vejen ud af teatret.”

Sådan skriver Vejle Musikteaters tidligere direktør, Peter Sindberg, på Facebook efter premieren.

Behøver vi siger mere?

PENNEVENNER
Ny, romantisk og musikalsk forestilling
Vejle Musikteater, søndag den 8. oktober kl. 19.30
Løssalg fra 205 kr. Medlem fra 145 kr. <25 år og studerende fra 85 kr.

Læs mere og køb billetter her

 

SKOLER/UDDANNELSESSTEDER

Heldigvis udnytter rigtig mange undervisere allerede, at TeaterVejles forestillinger er oplagte til inddragelse i undervisningen, og at der til en del af dem er udarbejdet undervisningsmateriale. Men der er bestemt plads til flere. Tjek hjemmesiden eller hent en stak sæsonprogrammer og tag en snak med din lærer eller din klasse.

Billetpris under 25 år og studerende fra 85 kr. til langt de fleste forestillinger. Nu inkl. gratis garderobe.


5.000 FØLGER OS PÅ FACEBOOK

Følg med i forestillingernes tilblivelse, læs foromtaler og anmeldelser, se trailere og billeder – det er godt at vide, hvad man glæder sig til. Følg os på Facebook her

HVIS DU VIL VÆRE MED TIL AT SPREDE TEATERGLÆDEN…

…gør det en kæmpeforskel, hver gang du klikker på synes om, kommenterer, tagger et par venner, du vil friste til at tage med i teatret eller ligefrem deler opslagene. Jo mere interaktion med et opslag, jo flere bliver det vist til.

FØLG OS OGSÅ PÅ INSTAGRAM: UNGTTEATERVEJLE

Teaterforeningens unge initiativgruppe arbejder aktivt med at få flere unge i teatret. Følg endelig selv med, og sig det videre til familiens og andre unge.
Vil du være frivillig i initiativgruppen? Send en mail til info@ungtteatervejle.dk.


Med venlig hilsen og ønsket om en god ny teatersæson

logo_new

VEJLEEGNENS TEATERFORENING

 
TeaterVejle . Vejle Musikteater . Vedelsgade 25 . 7100 Vejle . 7943 2030
kontakt@teatervejle.dk

Frameld nyhedsbrev