Med SATISFACTION indleder Peter Schaufuss et samarbejde med den verdensberømte britiske tegner
Gerald Scarfe, der har skabt en del af scenografien til forestillingen. Scarfe har bl.a. skabt omslaget til det legendariske Pink Floyd-album ”The Wall”, og den verdensberømte tegner har også tidligere været i nærkontakt med The Rolling Stones. En karikaturtegning af rockgruppen i et New York-tidsskrift fascinerede Mick Jagger, som bad om lov til at bruge den som tryk på T-shirt. Herudover er Scarfe fast tilknyttet Sunday Times i London som karrikaturtegner.
Scarfe’s scenografi skal indgå i et unikt samspil med en lyssætning leveret af det verdensberømte danske lysfirma Martin. Selskabet, som er det førende på verdensplan med intelligent belysning til events og megakoncerter, skal levere computerstyret lyssætning til SATISFACTION. Hermed får forestillingen samme scenelys som verdensstjernerne The Rolling Stones benytter på deres turnéer.
I 1960erne skabte The Rolling Stones musik, som var udtryk for datidens kulturrevolution - et vindue ind mod den forbudte verden med sex, drugs & rock’n’roll. Da bandet blev mere modent og efterhånden udviklede sig til en rock’n’roll institution, brød deres fantastiske og velbesøgte koncerter alle rekorder på verdensplan.
Pressen skrev:
Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Det er i disse omgivelser blevet et flot show med dans, musik, lys, farver og spændende kostumer... Generelt har dansen den samme energi som musikken, og sådan bliver forestillingen til et nostalgisk sus… Schaufuss lader sine teknisk fremragende dansere folde sig ud i en rytmisk betonet dans…”
Balletintroduktion:
Balletmester Peter Schaufuss giver en introduktion før forestillingen onsdag den 6. marts 2013 kl. 17.00 i Jacob Gade Salen. Alle der har købt billet inviteres.
Priskategori 3 |
Løssalg |
Børn & unge |