BOG & TEATER – Inspirationsaften for læse- og teaterinteresserede
Mandag den 5. september kl. 19-21 på Vejle Bibliotek
Vejle Bibliotek og TeaterVejle inviterer til en spændende aften om bøger og teater. Alle er velkomne – og det er ganske gratis.
19.00 - ca. 19.45
Mød Andreas Dawe, Årets Dramatiker 2019. Andreas fortæller og inviterer til dialog om sit arbejde med at bearbejde og instruere Nobel- og Sonningprismodtager Svetlana Aleksijevitjs ”Zinkdrengene”, som kan opleves på Vejle Musikteater den 14. marts 2023.
19.45 - ca. 20.00
Jim Højberg, TeaterVejle, præsenterer sæsonens øvrige dramatiseringer, der spænder fra Teatret Møllens Dickens-juleforestilling til Dan Turell+Halfdan E’s intense musikforestilling, hvor Mads Wille giver nyt liv til vores legendariske digter.
Kl. 20.00 - 21.00
Vejle Bibliotek inspirerer til andre bøger, der er særligt egnede til læsning og diskussion i læseklubber.
Læs mere om teaterudgaven af Zinkdrengene her
Om Zinkdrengene:
Fra 1979 til 1989 deltog en million sovjetiske soldater i en altødelæggende krig i Afghanistan. Ca. 15.000 af dem blev sendt hjem igen i sorte, forseglede kister af zink, og op imod halvanden million afghanere mistede livet. Hvor den officielle udgave af krigens resultater primært er båret af beretninger om store sejre og ærefulde heltegerninger, giver den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj de sovjetiske soldater, sygeplejersker, mødre og enker en stemme – og det er helt andre historier, de fortæller om krigen i Afghanistan; ubærlige og gribende vidnesbyrd om krigens sande væsen og dens konsekvenser for en hel generation. Svetlana Aleksijevitj modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur “for hendes mangestemmige værk, et monument over lidelse og mod i vor tid.”
SE ALLE 38 TEATEROPLEVELSER I SÆSON 21/22 PÅ TEATERVEJLE.DK
Vejle Fjordfestival Søndag den 28. august kl. 10.00-16.00
|
7. september kl. 19.30: FRONTLØBERNE
”…det bedste fra teaterverdenen med en interaktiv scenografi, masser af fantasifulde, kropslige fortolkninger … en livlig og emotionsdreven dialog.” (Herning Folkeblad)
Mærkværk, fra 13 år + de voksne i deres liv, kun 100 billetter i salg
20. september kl. 18.00: SIGURD FORTÆLLER OM NATURVIDENSKAB
Ny teaterkoncert for hele familien eller hele klassen
Louise Schouw Teater, aldersgruppe 5-100 år
23. september kl. 19.30: ASTA – DEN STUMME VERDENSSTJERNE
"Forestillingen ’Asta’ er et vellykket og aktuelt portræt af Asta Nielsen med sulten seksualitet" (Information)
Teatergrad/Det Flydende Teater, kun 150 billetter i salg
27. september kl. 19.30: DEN POETISKE RAPTUS
Ernst Bruun Olsens navnkundige portræt af Holberg markerer Dansk Teater 300 år
Folketeatret
30. september kl. 18.00: PINOCCHIO
I rørende fortolkning for 8-12 årige og deres voksne.
Teater Patrasket, Xeneriet i Spinderihallerne, kun 90 billetter i salg
SE ALLE FEM SEPTEMBEROPLEVELSER HER
Vi ses i teatret
VEJLEEGNENS TEATERFORENING